Søby-Skader-Halling Sparekasse

Alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Søby-Skader-Halling Sparekasses forretningsmodel er at modtage indlån og yde udlån samt at investere i noterede værdipapirer. Sparekassens kunder er hovedsageligt privatkunder i Syddjurs Kommune og tilgrænsende kommuner samt i mindre grad lokale erhvervsdrivende. Sparekassen er ikke kraftigt eksponeret inden for særlige erhvervsbrancher. Sparekassens udlån har generelt været faldende de senere år. Sparekassen har dog ultimo september 2016 realiseret en årlig udlånsvækst på 10,1 pct., hvilket er højt i forhold til sektoren generelt. Sparekassen har en høj andel af kunder med svaghedstegn. Samtidig er basisindtjeningen forholdsvis lav. Basisindtjeningen var således ultimo september 2016 1,0 pct. af sparekassens udlån og garantier før nedskrivninger mod gennemsnitligt 1,6 pct. for tilsvarende institutter. Sparekassen indtjening modsvarer dermed ikke de risici, den løber. Finanstilsynet gennemgik de 53 største udlån, svarende til alle udlån over 2 pct. af sparekassens kapitalgrundlag. Der blev i alt gennemgået udlån for 85 mio. kr., svarende til 65 pct. af den samlede udlånsmasse. Der var objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 7 af de gennemgåede udlån. Finanstilsynet konstaterede ikke yderligere OIV i nogen af de gennemgåede udlån, men fandt yderligere nedskrivninger for i alt 619.000 kr. Der var endvidere svaghedstegn i 30 af de gennemgåede udlån, svarende til 65 pct. målt på volumen. Sparekassen har således en høj andel af kunder over 2 pct. af kapitalgrundlaget med svaghedstegn. Sparekassens bevillingsprocedure og kreditstyring er i flere henseender ikke betryggende.

Finanstilsynet var i marts 2013 på inspektion i Søby-Skader-Halling Sparekasse. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af risikoen ved sparekassens udlån til privatkunder og kreditstyringen på området. Inspektionen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i andre mindre institutter. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen en stikprøve på 48 udlånsengagementer på mindst 100.000 kr. Sparekassen manglede i 3 tilfælde, at konstatere, at der var indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Det svarer til 6,2 pct. af de gennemgåede engagementer. Der var i alt 7 engagementer med OIV i stikprøven. Finanstilsynet gav sparekassen påbud om at sikre, at den konstaterer OIV efter reglerne, så der i tide bliver vurderet et eventuelt nedskrivningsbehov. Finanstilsynet fandt nedskrivninger på gennemgangen, der opregnet udgør ca. 2 mio. kr. Henset til den usikkerhed som der er med den begrænsede stikprøve, vurderede Finanstilsynet, at der ikke var grundlag for at forhøje sparekassens samlede nedskrivninger i andet end 2 konkrete tilfælde. Finanstilsynet vurderede, at sparekassens klassifikation i forhold til rangordningen af kunderne i en del tilfælde (25 pct.) ikke var retvisende. Det skal særligt bemærkes, at 15 pct. af kunderne i stikprøven manglede at blive klassificeret som svage. Forkert klassifikation af kunderne indebærer en risiko for, at kreditstyringen bliver mangelfuld, at ledelsesinformationen ikke bliver retvisende, og at det opgjorte solvensbehov bliver forkert. Sparekassen fik påbud om at sikre, at svage kunder skal klassificeres. Sparekassen fik endvidere påbud om, at der skal lægges en strategi for svage kunder, og at forretningsgangen skal tilrettes til den kvartalsvise gennemgang af engagementer.