Pleo Financial Service A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om Pleo Financial Service A/S fra Finanstilsynet, den seneste 14. september 2022.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var den 2. og 3. maj 2022 på inspektion i Pleo Financial Services A/S (virksomheden) med en opfølgende inspektion den 18. maj 2022. Inspektionen omfattede en undersøgelse af virksomhedens ledelse og indretning samt risikovurdering, politikker, forretningsgange og interne kontroller samt virksomhedens kundekendskab, herunder overvågning af kunder. Virksomheden er et e-pengeinstitut med tilladelse efter lov om betalinger. Udover at udstede e-penge udbyder virksomheden betalingstjenester, jf. nr. 3, 4 og 5 i bilag 1 til lov om betalinger. Virksomheden udbyder en række tjenester i relation til firmakort-løsninger, som gør det nemmere at udgiftsrapportere og håndtere løbende udgifter i virksomheder. Virksomheden udsteder e-penge og forudbetalte kort. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at virksomheden oplever en voldsom vækst i disse år, og derfor har behov for, at governance og procedurer følger med størrelsen på virksomheden. Virksomheden opererer i Sverige, Tyskland, Finland, Frankrig, Spanien, Østrig og Irland samt UK. Den grænseoverskridende aktivitet medfører en øget risiko. På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Virksomheden har fået påbud om, at bestyrelsen skal sikre, at der er klare rammer for, hvilke dispositioner direktionen kan træffe, og hvilke beslutninger direktionen eventuelt kan træffe med efterfølgende orientering af bestyrelsen. Virksomheden har fået påbud om at sikre, at bestyrelsens forhandlingsprotokoller afspejler de drøftelser, der blev ført på møderne samt de beslutninger, der blev truffet.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Pleo Financial Service A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Plus Leasing A/S
- PKA+Pension Forsikringsselskab A/S
- PP Capital Asset Management Fondsmæglerselskab A/S
- Pharma Equity Group AS
- Randers Kommune
- Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger
- Safari Shop (hvidvaskområdet)
- P/F Føroya Banki
- Sparekassen Farsø
- Nets Danmark A/S
- Aalborg Kommune
- Inpay A/S
Flere: Finanstilsynet