P/F Suðuroyar Sparikassi

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen

Vi har fundet 1 afgørelse om P/F Suðuroyar Sparikassi fra Finanstilsynet, den seneste 4. marts 2025.

Påbud, Påtale — 4. marts 2025
Finanstilsynet

Suðuroyar Sparikassi er et mindre institut med Suðuroy og Torshavnområdet som de primære markedsområder. Sparekassen er stiftet i 1943 og omdannet til sparekasseaktieselskab i 2006. Sparekassens kundegruppe er langt overvejende almindelige privatkunder og i mindre grad små erhvervskunder og offentlige myndigheder. Sparekassen har en lavere basisindtjening, en lavere kapitaloverdækning og tabskapacitet samt en højere andel af eksponeringer med svaghedstegn end øvrige sammenlignelige institutter, hvorfor sparekassen kan blive hårdere ramt ved en nedgang i færøsk økonomi. Det viser stress-test af sparekassens økonomi også. Sparekassen bør derfor afsøge mulighederne for at styrke sit kapitalgrundlag. Sparekassens bestyrelse afholder stort set kun bestyrelsesmøder som hybride møder. Sparekassen har på den baggrund modtaget et påbud om, at bestyrelsen i sin forretningsorden skal specificere hvilke emner, der kan behandles på virtuelle og hybride bestyrelsesmøder, samt sikre, at komplekse og betydningsfulde emner i tilstrækkeligt omfang stadig behandles på fysiske møder. Bestyrelsen har ikke årligt foretaget en risikovurdering af sparekassens risici eller i forlængelse heraf vurderet, om politikker og retningslinjer til direktionen er betryggende. Sparekassen har derfor modtaget et påbud om at foretage en fyldestgørende vurdering af alle risici samt af sparekassens politikker og retningslinjer til direktionen på de enkelte risikoområder. Finanstilsynet har gennemgået 62 eksponeringer, svarende til 22 pct. af sparekassens samlede udlånsmasse. Fire kunder blev af Finanstilsynet flyttet til en dårligere bonitet. Heraf blev der statueret objektive indikationer for kreditforringelser (OIK) i to kunder. Samlet har gennemgangen medført et yderligere nedskrivningsbehov på godt 2,2 mio. kr., herunder som følge af forøgede ledelsesmæssige skøn.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om P/F Suðuroyar Sparikassi hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg P/F Suðuroyar Sparikassi (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet