Nordjyske Bank A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 7 afgørelser om Nordjyske Bank A/S fra Finanstilsynet, den seneste 20. marts 2017.

Påbud — 20. marts 2017
Finanstilsynet

Finanstilsynet påbyder Nordjyske Bank A/S (herefter benævnt Nordjyske Bank eller banken) i henhold til § 15 i bekendtgørelse nr. 1026 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. af 30. juni 2016, at iværksætte tiltag, der sikrer god regnskabsmæssig praksis, så banken fremover kan foretage en årlig nedskrivningstest af goodwill, der er i overensstemmelse med regnskabsreglerne, og hvor der anvendes rimelige og dokumenterbare forudsætninger. Nordjyske Bank skal inden tre måneder oplyse Finanstilsynet om, hvordan påbuddet er blevet efterlevet. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 3. november 2016
Finanstilsynet

Banken er et resultat af fusionen mellem Nordjyske Bank A/S og Nørresundby Bank A/S i 2015. Banken er omtrent fordoblet i størrelse målt på balance og er nu et gruppe 2 institut. Det stiller øgede styringsmæssige krav. Banken har i udgangspunktet en traditionel forretningsmodel, som består i at tilbyde finansielle produkter og ydelser i Nordjylland, der er bankens primære markedsområde. Banken finansierer enkelte større landbrug i udlandet og er dog også aktiv inden for projektfinansiering. Udlån og garantier til landbrug og fiskeri udgør 16,6 pct. af de samlede udlån og garantier. Til sammenligning er gennemsnittet for gruppe 2 institutter på 11,1 pct. Bankens aktiviteter inden for projektfinansiering kræver særlig styring og overvågning. Banken fik påbud om i sin forretningsmodel at forholde sig til, hvor stor en eksponering, der ønskes inden for projektfinansiering. Banken fik endvidere påbud om i sin kreditpolitik at forholde sig nærmere til afgrænsningen af risici inden for projektfinansiering. Banken fraviger i en del tilfælde sin kreditpolitik, herunder også vedrørende projektfinansiering. Banken fik påbud om at sikre, at bestyrelsen modtager en samlet rapportering på omfanget af fravigelserne. Endelig fik banken påbud om at forholde sig til, hvilke risici den vil påtage sig i forhold til udlånsvækst og store eksponeringer, og at fastsætte konkrete grænser i overensstemmelse med bankens reelle risikoprofil. Banken havde ikke foretaget tilstrækkelige kontrol- og overvågningsopgaver. Blandt andet var der ikke foretaget en fyldestgørende kontrol af, om bankens risikoklassifikation var korrekt, bankens risikostyringsfunktion havde ikke testet, om risikoklassifikationen var korrekt og compliancefunktionen havde ikke påpeget den manglende test.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påtale — 13. november 2015
Finanstilsynet

Finanstilsynet påtaler, at Nordjyske Bank A/S i forbindelse med meddelelse om tilbud på A/S Nørresundby Bank ikke havde truffet alle rimelige foranstaltninger til sikring af modydelsen til brug for finansiering af tilbuddet. Spar Nord Bank A/S havde den 8. december 2014 offentliggjort et tilbudsdokument til aktionærerne i A/S Nørresundby. Tilbuddet løb til 15. januar 2015. Nordjyske Bank A/S offentliggjorde den 18. december 2014 meddelelse om, at Nordjyske Bank A/S ville fremsætte et frivilligt offentligt konkurrerende overtagelsestilbud til A/S Nørresundby Banks aktionærer om køb af alle aktier i A/S Nørresundby Bank. Det fremgik af meddelelsen, at modydelsen for aktierne i A/S Nørresundby Bank var en kombination af kontanter og aktier i Nordjyske Bank A/S. I en meddelelse af 19. december 2014 indkaldte Nordjyske Bank A/S aktionærerne til ekstraordinær generalforsamling til afholdelse den 13. januar 2015. Baggrunden for indkaldelsen var et forslag om ændring af Nordjyske Bank A/S’ vedtægter, således at bestyrelsen fik bemyndigelse til • at forhøje bankens kapital med op til nominelt 66 mio. kr. med fortegningsret for de eksisterende aktionærer, og • at forhøje bankens kapital med op til nominelt 46 mio. kr. uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Den 7. januar 2015 offentliggjorde Nordjyske Bank A/S meddelelse om, at banken samme dag sendte supplerende oplysninger til sine aktionærer om købstilbuddet på aktierne i A/S Nørresundby Bank og den foreslåede kapitaludvidelse. Det fremgår blandt andet heraf at: ”Aftalen er betinget af, at aktionærerne i Nordjyske Bank, efter indstilling fra en enig bestyrelse og et enigt repræsentantskab, vedtager forslaget om en kapitaludvidelse i Nordjyske Bank.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 4. marts 2015
Finanstilsynet

Finanstilsynet har foretaget en gennemgang af nyudlån mv. i Nordjyske Bank A/S. Formålet var at vurdere bankens risikovillighed i forbindelse med nyudlån og vurdere det grundlag, som banken foretog sine bevillinger af udlånene ud fra. Undersøgelsen er foretaget i 4. kvartal 2014. Gennemgangen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i 13 andre pengeinstitutter. Baggrunden er, at Finanstilsynet har konstateret, at erhvervslivets og husholdningernes lave efterspørgsel efter lån i kombination med pengeinstitutternes forbedrede kapital- og fundingforhold har skærpet konkurrencen. Dette kan indebære en risiko for slækkelse af kreditstandarderne ved nyudlån, f.eks. i form af at kunders egenfinansiering, pantsætning og kautioner reduceres i et omfang, som væsentligt forøger pengeinstituttets risiko. Finanstilsynet havde til gennemgangen udvalgt 42 af bankens bevillinger af udlån i perioden juli 2013 – juni 2014. Det omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt finansiering af udlejningsejendomme. Endvidere gennemgik Finanstilsynet udvalgte dele af bankens kreditpolitik. Før bevilling af udlån udarbejder banken en indstilling med beskrivelse af låneformålet, kundens økonomiske forhold, de stillede sikkerheder og risiciene ved kunden. Finanstilsynet vurderede, at bankens bevillingsgrundlag særligt på de mindre udlån skal forbedres, idet de foretagne risikoanalyser ikke er tilstrækkelige. Banken fik påbud om at sikre en tilfredsstillende kvalitet af kreditindstillingerne især på de mindre udlån, herunder at sikre at der foretages tilstrækkelige analyser af kundernes regnskaber og gældsserviceringsevne. Finanstilsynet kunne konstatere, at banken på en række udlån havde bevilget lempelser, idet banken havde givet eksisterende kunder en lavere rente eller frigivet sikkerheder som følge af øget konkurrence.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påtale — 29. januar 2015
Finanstilsynet

Finanstilsynet har foretaget en kreditgennemgang af udvalgte udlån til landbrugskunder i Nordjyske Bank A/S. Gennemgangen er en del af en tværgående kreditundersøgelse af landbrugsområdet i en række pengeinstitutter med høj udlånseksponering mod landbruget og som samtidigt ikke for nyligt har haft inspektionsbesøg. Undersøgelsen er foretaget henover 2014 uden inspektion på stedet, dvs. som en ”off-site” undersøgelse. Finanstilsynet gennemgik 25 udlån til landbrug, herunder de ti største landbrugsudlån uden nedskrivning til mælkeproducenter, de fem største landbrugsudlån uden nedskrivning til svineproducenter og de ti største landbrugsudlån med nedskrivning. Finanstilsynet konstaterede, at banken ved opgørelsen af egenkapital for landbrugskunder med animalsk produktion i et vist omfang medregnede værdien af andre bygninger, som er en forudsætning for en almindelig udnyttelse af staldanlæg, f.eks. siloer, halmlader, maskinhuse og kornlader. Dette medførte i sammenhæng med værdiansættelsen af staldanlæg i flere tilfælde en for høj samlet værdiansættelse. Finanstilsynet konstaterede endvidere, at banken i et vist omfang betragtede anlæg og bygninger som nye i 5 år fra opførelsestidspunktet. Først fra dette tidspunkt tog banken højde for løbende afskrivninger på anlæg og bygninger uden dog at afskrivningsperioden var forlænget i forhold til Finanstilsynets metode. Bankens metode medførte en overvurdering af værdier af anlæg og bygninger. Banken fik en påtale for disse forhold. Banken har taget højde for Finanstilsynets observationer og har tilrettet sin håndtering af landbrugsudlån derefter. Banken har beregnet et øget nedskrivningsbehov på ca. 30 mio. kr. for bankens samlede landbrugsportefølje, som er udgiftsført i 3. kvartal 2014. Kreditgennemgangen har desuden medført en forøgelse af bankens solvensbehov med 0,4 procentpoint. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud, Risikooplysning — 1. oktober 2012
Finanstilsynet

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Bankens forretningsmodel er grundlæggende traditionel ind- og udlånsvirksomhed i lokalområdet. Den umiddelbart største risiko er den store eksponering over for landbruget, der tegner sig for ca. 25 pct. af de samlede udlån. Banken har taget højde for de kendte risici. Landbrug er imidlertid et område, hvor der er risiko for yderligere nedskrivninger på trods af de aktuelle tegn på forbedringer i erhvervets driftsresultater. Ud over landbrug er banken som hovedregel ikke involveret i særligt risikobehæftede engagementer. En del kunder har dog været finansieret i CHF. Langt de fleste lån i CHF er lukket ned, og på de resterende er der oprettet en stop-loss aftale med kunderne. Banken finansierer endvidere to store udenlandske landbrug. Bankens forretningsmodel er på visse områder uklar, bl.a. med hensyn til eksponering mod forskellige erhverv, hvilket betyder, at bankens risikoappetit ikke er klart afgrænset. Banken fik derfor et påbud om at præcisere og udbygge beskrivelsen af forretningsmodellen. Nordjyske Bank A/S er kendetegnet ved igennem finanskrisen at have haft en positiv indtjening og har en gennemsnitlig solvensoverdækning i forhold til gruppe 3 pengeinstitutter. Bankens kapital er egentlig kernekapital. Banken har en meget decentral kreditbevillingsstruktur og kreditstyring. Bevilling og kreditopfølgning sker for en stor del i de enkelte afdelinger eller filialer, og en del væsentlige beslutninger tages uden kreditafdelingens medvirken. Dette skaber en forøget risiko for uensartet kredithåndtering, hvilket banken fik en risikooplysning om.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud, Påtale — 3. marts 2011
Finanstilsynet

Regnskabsregler: § 4, § 5, § 43, § 56, § 60, § 85, § 87a, § 93a, § 107, § 129a, § 145, § 185 i bekendtgørelse nr. 1305 af 16. december 2008 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Finanstilsynet har foretaget kontrol af Nordjyske Bank A/S´ årsrapport for 2009. I forbindelse med kontrollen har Finanstilsynet også foretaget en kontrol af et enkelt forhold i bankens halvårsrapport for 1. halvår 2010. Halvårsrapporten er dog herudover ikke kontrolleret. På baggrund af det udkast til afgørelse, som blev sendt i høring hos banken, offentliggjorde Nordjyske Bank d. 8. februar 2011 sin årsrapport for 2010, hvor banken har indarbejdet de påbud, som fremgik af udkast til afgørelse. Banken offentliggjorde samtidig supplerende/korrigerende information til halvårsrapporten for 2010, hvor påbuddet i udkast til afgørelse om halvårsrapporten for 2010 er indarbejdet. I medfør af § 197, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel, påtaler Fondsrådet, at Nordjyske Banks årsrapport for 2009 indeholder en række fejl og fravigelser, som samlet anses for en fejl, herunder blandt andet: Nordjyske Bank har ikke indregnet datterselskabets investeringsejendom i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 8 om måling af ejendomme til dagsværdi, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 60, stk. 2, hvilket har påvirket den i henhold til § 56, stk. 1, indregnede kapitalandel. Nordjyske Bank har ikke indregnet dagsværdien på erhvervelsestidspunktet af kundelister for den overtagne grønne del af Løkken Sparekasse, som krævet i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 145.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Nordjyske Bank A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Nordjyske Bank A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet