H. Lundbeck A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 2 afgørelser om H. Lundbeck A/S fra Finanstilsynet, den seneste 30. november 2020.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Erhvervsstyrelsen har gennemført en kontrol af årsrapporten for 2018 for H. Lundbeck A/S. Koncernregnskabet og modervirksomhedens årsregnskab er aflagt efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder. Årsrapporten er offentliggjort i henhold til kapitalmarkedslovens § 26. Koncern- og årsregnskabet er revideret af virksomhedens daværende revisor, Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Revisionspåtegningen er uden anmærkninger. Erhvervsstyrelsen har den 27. november 2020 truffet følgende afgørelse vedrørende årsrapporten for 2018 for H. Lundbeck A/S, jf. årsregnskabslovens § 161 a, stk. 5 og 6, sammenholdt med årsregnskabslovens § 161. Idet styrelsen har vurderet, at afgørelsen er principiel, har den været forelagt Finanstilsynets bestyrelse på et møde den 26. november 2020. Sagen vedrører, om der skal udarbejdes en nedskrivningstest vedrørende udviklingsprojektet for produktet Rexulti samt hvilke udgifter, som i givet fald skal indgå i nedskrivningstesten. Udarbejde en nedskrivningstest for 2017 for udviklingsprojektet vedrørende Rexulti, der er udført i overensstemmelse med reglerne i IAS 36, og hvor der er anvendt de forudsætninger, pengestrømme og diskonteringssatser m.v., som disse var fastsat i 2017 og offentliggøre supplerende/korrigerende information herom. Nedskrivningstesten skal således danne grundlag for at vurdere, om der skal ske en hel eller delvis tilbageførsel af den tidligere gennemførte nedskrivning af udviklingsprojektet på Rexulti på 4,8 mia. kr. - Der skal alene foretages tilbagediskontering af fremtidige pengestrømme fra tidspunktet for nedskrivningstestens gennemførelse og frem – men ikke tilbage – i tid, jf. kravet herom i IAS 36, afsnit 6. Tidligere pengestrømme skal således ikke indgå.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Erhvervsstyrelsen har som led i regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder foretaget en gennemgang af H. Lundbeck A/S’ delårsrapport for 1. halvår 2015. Lundbeck har modtaget en påtale for en foretagen ”reklassifikation” af visse eksternt erhvervede produktrettigheder fra balancen til resultatopgørelsen baseret på en ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. IAS 8. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at denne reklassifikation er i strid med reglerne i IAS 38. Lundbeck har på baggrund af dialogen med Erhvervsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2015 udarbejdet en ned-skrivningstest efter IAS 36 som understøtter, at en stor del af produktrettighederne skulle nedskrives pr. 30. juni 2015, hvis ikke der var foretaget en reklassifikation på dette tidspunkt. Lundbeck har i årsrapporten for 2015 indregnet nedskrivningen i resultatopgørelsen. Delårsrapporten for koncernen er aflagt efter IAS 34 samt yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede virksomheder. Delårsrapporten er ikke revideret eller reviewet af virksomhedens revisor, men det er oplyst, at virksomhedens revisor har gennemgået og revideret den regnskabsmæssige behandling af den ændrede vurdering af milepælsbetalingerne vedrørende eksternt erhvervede produktrettigheder, som led i revisionen af årsrapporten for 2015. Sagen har været forelagt Finanstilsynets bestyrelse på mødet den 13. april 2016, hvor repræsentanter fra Lundbeck samt virksomhedens revisorer forklarede den af selskabet foretagne reklassifikation. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om H. Lundbeck A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Habro Fondsmæglerselskab A/S
- H+H International A/S
- Hellerup Finans A/S
- Group Buy ApS
- Hugo Games A/S
- Gjensidiges Arbejdsskadeforsikring A/S
- Investeringsforeningen Sparinvest
- Forsikringsselskabet Privatsikring A/S
- Leadwises samtykkeløsning på letfinans.dk
- Ejendomme ApS
- PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab
- Banki og Norðoya Sparikassi
Flere: Finanstilsynet