Gudme Raaschou Bank

Bankens risikoprofil var årsagen til, at Finanstilsynet fulgte banken tættere end andre banker af samme størrelse. I perioden fra 2007 og indtil bankens økonomiske sammenbrud i 2009 omfattede det blandt andet inspektioner af bankens kreditområde i 2007, 2008 og 2009. Finanstilsynet gav en lang række væsentlige påbud om blandt andet forbedring af kreditstyringen og risikooplysninger om en højere risiko på udlån end i sammenlignelige banker. Som følge af inspektionen i 2007 forhøjede banken sit solvensbehov fra 8,0 pct. til 9,5 pct. Bankkoncernens faktiske solvensprocent var 10,6 pct. pr. 31. december 2006 og 11,0 pct. pr. 30. juni 2007. I forbindelse med inspektionen i 2008 indikerede Finanstilsynet behov for et solvensbehov på mindst 10,5 pct. Bankkoncernens faktiske solvensprocent var 12,6 pct. pr. 30. juni 2008. Finanstilsynet gav også påbud om værdiansættelse af pantebreve og om nedskrivninger på udlån. Bankens bestyrelse og direktion iværksatte væsentlige ændringer for at efterleve Finanstilsynets påbud. Banken oplyste efter undersøgelsen i 2008, at medarbejdere i bankens funktioner var instrueret om, at nedbringelse af bankens balance havde høj prioritet. Banken oplyste videre, at den var yderst tilbageholdende med at yde nye udlån. Banken nedbragte sin balance frem til dens sammenbrud, selvom dette var vanskeliggjort af stigende restancer og et pantebrevsmarked i krise. Finanstilsynet vurderer, at den primære årsag til bankens økonomiske sammenbrud er, at bankens aktivitet på kreditområdet var nært forbundet med ejendomsmarkedet, som i perioden blev ramt af store værdifald, og med pantebrevsmarkedet, som ikke var indrettet på væsentlige prisfald, og som i perioden ophørte med at fungere som et egentligt marked.