GrønlandsBANKEN A/S

Finanstilsynet var i maj 2018 på inspektion i Grønlandsbanken, Aktieselskab (banken). Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet som led i det løbende tilsyn med banken. Inspektionen omfattede bl.a. bankens risikovurdering, politikker og procedurer, kundekendskab og det interne kontrol setup. Banken er det største pengeinstitut i Grønland og har hovedkontor i Nuuk. Banken har ud over hovedkontoret fem filialer i mindre byer i Grønland og er uden for Nuuk det eneste pengeinstitut. Ud over de egentlige filialer er der i ca. 50 bygder mulighed for kontooprettelse, kontante ind- og udbetalinger og kontooverførsler i KNIs bygdebutikker (Pilersuisoq) under det såkaldte By-Bygd-Bank-system. Det er Finanstilsynets vurdering, at bankens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Kongeriget Danmark. Der er herved lagt vægt på, at banken i overvejende grad udbyder sædvanlige bankprodukter og hovedsagelig har kunder i Grønland. Etablering af kundeforhold med kunder uden for rigsfællesskabet sker sjældent og kræver godkendelse i bankens direktion. Banken udbyder ikke komplicerede finansielle produkter eller private banking. Banken angiver, at mange af bankens kunder har et lille forretningsomfang, og at der bortset fra indlånskonti og kortprodukter hovedsagelig udbydes lavrisikoprodukter. Banken har kundeforhold med stort set samtlige grønlændere og banken er ofte kundernes eneste bankforbindelse. Området for kontante transaktioner, som indebærer en forhøjet risiko for hvidvask og terrorfinansiering ses på den anden side at være stort, idet de særlige geografiske forhold nødvendiggør brugen af By-Bygd-Bank-Systemet, der i sin struktur indebærer en potentiel risiko.

På inspektionen blev bankens væsentligste områder gennemgået ud fra en risikobaseret tilgang. Banken adskiller sig væsentligt fra danske pengeinstitutter på grund af den geografiske placering, som indebærer, at banken er særligt eksponeret mod udviklingen i Grønlands økonomi, herunder særligt udviklingen i det grønlandske fiskeri. Bankens forretningsmodel baserer sig på traditionelle ind- og udlånsprodukter, primært til kunder i Grønland. Udlånet er fordelt med 45,8 pct. til privatkunder (mod gennemsnitligt 54,2 pct. i gruppe 3-institutter) og 54,2 til erhvervskunder (mod gennemsnitligt 45,8 pct. i gruppe 3-institutter). Banken er den dominerende på markedet for privatkunderne og de små og mellemstore virksomheder i Grønland. Banken har ikke filialer uden for Grønland. Ved undersøgelsen gennemgik Finanstilsynet bankens 53 største udlån, 253 udlån udtaget ved stikprøve samt alle udlån til bestyrelse og direktion. I alt gennemgik Finanstilsynet knap 60 pct. af bankens samlede udlånsmasse. Gennemgangen af bankens eksponeringer viste, at bankens store kunder bonitetsmæssigt ligger over gennemsnittet for sammenlignelige danske pengeinstitutter. Banken fik enkelte påbud til de administrative rutiner, herunder om, at banken skal sikre en korrekt opgørelse af sine eksponeringer, samt at banken skal sikre, at der sker tilstrækkelig dokumentation af de udførte kontroller på kreditområdet. På likviditetsområdet fik banken påbud om at sikre, at der er sammenhæng mellem likviditetspolitik og bestyrelsens instruks til direktionen, herunder at LCR er en integreret del af bankens arbejde og risikostyring på likviditetsområdet. Banken forventes udpeget til systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) for Grønland inden for nær fremtid.

GrønlandsBANKEN A/S er resultatet af en fusion mellem Nuna Bank A/S og Grønlandsbanken A/S. Banken skønnes at tegne sig for ca. 80 procent af kreditformidlingen i Grønland. Bankens forretningsmodel koncentrerer sig om traditionelle produkter på ind- og udlånsområdet. Bankens udlånskunder er stort set alle bosiddende i Grønland. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen bankens 63 største engagementer, alle engagementer med bestyrelse og direktion samt et mindre antal engagementer udtaget blandt bankens nedskrivningsengagementer, overtræksengagementer samt engagementer overgivet til inkasso. De 63 største engagementer udgjorde ca. 49 procent af bankens engagementsmasse pr. ultimo juni 2012. Banken er karakteriseret ved, at ca. 13 procent af udlånene er til den offentlige sektor, 46 procent til erhverv og 41 til privat. Bankens ejendomseksponering udgør 11,4 procent af udlånsmassen. Heri er ikke medregnet ejendomsengagementerne med Grønlands Selvstyre. Ved indberetningen havde banken 10 store engagementer, jf. § 145 i lov om finansiel virksomhed, d.v.s. 10 enkeltengagementer, der hver udgjorde mere end 10 procent af basiskapitalen. Ud af disse 10 engagementer var 3 af engagementerne med virksomheder, der er 100 procent ejet af Grønlands Selvstyre. Banken modtog en risikooplysning om den store andel af store engagementer og om, at banken bør nedbringe disse. Boniteten af bankens kunder er væsentligt over gennemsnittet blandt mindre pengeinstitutter (gruppe 3 institutter). Dette skal dog ses i lyset af at udviklingen på det grønlandske ejendomsmarked har været anderledes end i Danmark, og at bankens selvstyreejede kunder har haft en pæn indtjening i de seneste år.