GF Forsikring A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 9 afgørelser om GF Forsikring A/S fra Finanstilsynet, den seneste 11. juli 2023.

Påbud — 11. juli 2023
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i februar 2023 på funktionsinspektion i GF Forsikring A/S (herefter selskabet eller GF Forsikring). Inspektionen omhandlede selskabets IT-risikostyring, og tog udgangspunkt i selskabets indsendte materiale og rapporteringer til Finanstilsynet. Med flere end 340.000 medlemmer og 46 lokale kontorer spredt over hele landet er GF Forsikring et af Danmarks største medlemsejede forsikringsselskaber. Hovedaktiviteten er skadeforsikring i Danmark. Det største forretningsområde er privatforsikringer. Selskabet er et gruppe 1-forsikringsselskab. Selskabets forretningsmodel indebærer omfattende anvendelse af IT, hvilket medfører, at selskabet er udsat for IT-risici. Selskabets IT-ansvarlige i 1. forsvarslinje er selskabets IT-direktør. Herudover har selskabet etableret en risikostyringsfunktion, som er forankret i risikostyringsafdelingen og placeret i 2. forsvarslinje Generelt vurderer Finanstilsynet, at IT-risici er et væsentligt risikoområde for GF Forsikring A/S. Bestyrelsen skal derfor fastsætte, hvilke og hvor store IT-risici selskabet må påtage sig samt aktivt tage stilling til strategiske mål for IT-risici. Samlet set vurderer Finanstilsynet, at der er en risiko for, at selskabet påtager sig IT-risici, som ikke er i overensstemmelse med bestyrelsens risikoappetit. Finanstilsynet konstaterede, at bestyrelsen ikke har fastsat tilstrækkelige risikotolerancegrænser for IT-risici. Finanstilsynet har derfor påbudt selskabet at sikre, at bestyrelsen fastsætter hvilke og hvor store IT-risici, selskabet må påtage sig, og specificerer risikotolerancegrænser for IT-risici, som udgør kontrollerbare grænser for størrelsen af acceptable IT-risici. Finanstilsynet konstaterede også, at selskabet har en mangelfuld opgørelse af risikoprofilen. Finanstilsynet vurderer, at forsikringsselskaber løbende bør sammenholde deres faktiske risikoprofil med den ønskede risikoprofil, udtrykt ved bestyrelsens risikotolerancegrænser, med henblik på at give bestyrelsen et billede af, hvor selskabet eventuelt ligger udenfor bestyrelsens ønskede niveau for IT-risici.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påtale, Politianmeldelse eller bøde — 7. december 2022
Finanstilsynet

Finanstilsynet afsluttede i juli 2021 en temaundersøgelse om udvalgte selskabers overholdelse af reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Undersøgelsen resulterede i politianmeldelse af 14 forsikringsselskaber. Finanstilsynet har i forlængelse af undersøgelsen haft yderligere dialog med GF Forsikring om et nærmere vilkår omkring rejseafbestilling. Finanstilsynet konstaterer, at GF Forsikring frem til oktober 2021 har haft et vilkår i sine forsikringsbetingelser, der indebar, at en gravid kvindes mulighed for at opnå afbestillingsdækning for andre forhold end akut sygdom afhang af, hvorvidt hun på tidspunktet for rejsens bestilling var bekendt med sin graviditet. Hvis kvinden på tidspunktet for rejsens bestilling havde kendskab til sin graviditet, ville kvinden senere i graviditeten være afskåret fra afbestillingsdækning, selvom forholdet der begrundede afbestilling først opstod efter rejsens bestilling, og selvom der på tidspunktet for rejsens bestilling ikke forelå forhold omkring graviditeten, der gjorde det uforsvarligt at rejse. Finanstilsynet vurderer, at vilkåret indebar, at det alene var det faktum, at kvinden var gravid og graviditeten var konstateret, der blev afgørende for, hvorvidt der kunne opnås dækning, hvis der sidenhen opstod forhold, der gjorde det uforsvarligt at rejse. I modsætning hertil ville en kvinde, der først blev bekendt med graviditet efter rejsen var bestilt, kunne opnå dækning, hvis der opstod sådanne andre forhold, der nødvendiggjorde en afbestilling, fordi det ville være uforsvarligt at rejse. Vilkåret medførte dermed, at kvinder blev behandlet forskelligt afhængig af, hvorvidt de på tidspunktet for rejsens bestilling var bekendt med graviditeten eller ej.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Politianmeldelse eller bøde — 15. februar 2022
Finanstilsynet — 350.000 kr.

Finanstilsynet politianmeldte den 6. juli 2021 GF Forsikring, for at have haft forsikringsvilkår, der er udtryk for forskelsbehandling af gravide. GF Forsikring blev politianmeldt for at overtræde § 18 b i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. GF Forsikring har valgt at vedtage et bødeforelæg på 350.000 kr. fra NSK for overtrædelse af forsikringsligebehandlingsreglerne. Dette resume er offentliggjort i medfør af § 354 a, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 7. juli 2021
Finanstilsynet

GF Forsikring A/S påbydes ved individuel kommunikation at orientere nuværende og tidligere kunder i Danmark, som har været omfattet af det ulovlige vilkår, om at virksomheden har haft forsikringsvilkår, der har været i strid med reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Det gælder dog ikke kunder, for hvem vilkåret ikke har haft relevans, kunder som allerede er orienteret individuelt, eller kunder som selskabet ikke har kontaktoplysninger på. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Politianmeldelse eller bøde — 7. juli 2021
Finanstilsynet

Finanstilsynet igangsatte i efteråret 2020 en undersøgelse af en række forsikringsselskabers mulige brud på reglerne om ligebehandling i forhold til gravide kvinder. I den forbindelse anmodede Finanstilsynet 23 virksomheder om en redegørelse for bl.a. virksomhedens forsikringsvilkår. Finanstilsynet har i den forbindelse konstateret, at GF Forsikring A/S har haft forsikringsvilkår, der undtager for dækning ved graviditetsrelaterede forhold. Finanstilsynet har på den baggrund politianmeldt GF Forsikring A/S for at overtræde § 18 b, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, ved at have haft forsikringsvilkår, der er udtryk for forskelsbehandling. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 7. marts 2018
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i maj 2017 på ordinær inspektion i GF Forsikring A/S. På inspektionen blev de væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. Inspektionen omfattede bl.a. selskabets forretningsmodel, outsourcing, genforsikring, hensættelser, investeringsområdet, registrerede aktiver, solvensopgørelse, kapitalgrundlag, kapitalplan, kapitalnødplan, bestyrelsens arbejde, ledelsessystemet og nøglefunktionerne. GF Forsikring A/S har historisk udelukkende tegnet privatforsikringer i hele Danmark. Fra juni 2017 er selskabet begyndt at tegne forsikringer til mindre erhvervsvirksomheder. Erhvervsforsikringerne omfatter ikke arbejdsskadeforsikringer. Ved gennemgang af aktuarfunktionens arbejde konstaterede Finanstilsynet, at aktuarfunktionen ikke sammenlignede bedste skøn med de hidtidige erfaringer i aktuarfunktionens vurdering af erstatningshensættelserne. Selskabet fik påbud om at foretage denne sammenligning. Finanstilsynet gennemgik selskabets beregning af solvenskapitalkravet. Selskabet opgør solvenskapitalkravet ved brug af standardformlen, og Finanstilsynet fandt, at selskabet ikke havde opgjort kapitalkravet relateret til sundhedskatastrofer og motorforsikringsrisici korrekt. Selskabet fik påbud om at beregne solvenskapitalkravet korrekt. Selskabet havde en solvensdækning på 230 pct. ved udgangen af første halvår 2017. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud, Risikooplysning — 4. juli 2016
Finanstilsynet

Finanstilsynet påbyder i medfør af § 29 i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder GF Forsikring A/S (herefter GF Forsikring) at berigtige de informationer, der gives på selskabets hjemmeside, når kunderne anvender selskabets prisberegningsværktøj for bilforsikring, således at informationerne ikke vildleder kunderne i strid med § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder. GF Forsikring skal inden 3 måneder oplyse tilsynet om, hvordan påbuddet er efterlevet. Finanstilsynet modtog en borgerklage vedrørende GF Forsikrings prisberegning for bilforsikring på selskabets hjemmeside. I klagen blev det oplyst, at prisen, der reklameredes med via beregningsværktøjet på selskabets hjemmeside, ikke svarede til den pris, som kunderne efterfølgende blev tilbudt. Finanstilsynet har på baggrund af henvendelsen anmodet GF Forsikring om at redegøre for, hvordan selskabet på sin hjemmeside informerer kunderne om de forudsætninger, der ligges til grund, når beregningsværktøjet for bilforsikring benyttes. ”Efter at kunden har indtastet de ønskede person og risikooplysninger samt dækningsønsker gives prisen. Her informeres kunden om, at prisen er beregnet ud fra de oplysninger kunden har indtastet. På samme side anmodes kunden om at trykke på ”læs mere” og der vises et nyt billede. Her fremgår det, at prisen er vejledende, ligesom der redegøres for omstændighederne i øvrigt, som kan betyde at forsikringen alligevel ikke kan tilbydes til den viste pris.” Her kan du se prisen på din bilforsikring. Den er beregnet ud fra de oplysninger, du har givet os. Husk, at du får penge tilbage hvert år i overskudsdeling.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påtale — 1. september 2014
Finanstilsynet

Finanstilsynet påtaler, at GF Forsikring A/S ved forsikringsklubben GF Veteran har udsendt markedsføringsmateriale for forsikringen, GF Veteran, hvori et væsentligt vilkår for tegning af forsikringen var udeladt. Da der imidlertid er tale om et enkeltstående tilfælde, foretager Finanstilsynet sig ikke yderligere i sagen. Finanstilsynet modtog den 2. juni 2014 en henvendelse fra Paul Sørensen, der klagede over markedsføringen af GF Veteran i månedsmagasinet, ”Veteran Posten.” Det er en betingelse, for at kunne tegne forsikringen, at kunden ud over veterankøretøjet tillige er ejer af et andet køretøj, der ikke er et veterankøretøj. Denne betingelse fremgår imidlertid ikke af markedsføringsmaterialet i ”Veteran Posten.” Finanstilsynet anmodede på denne baggrund GF Forsikring A/S om en redegørelse for hvorledes GF Forsikring A/S generelt sikrer, at virksomhedens markedsføringsmateriale er i overensstemmelse med reglerne om god skik, herunder særligt, hvordan udeladelsen af et væsentligt vilkår for at kunne tegne GF Veteran i det omtalte markedsføringsmateriale fandtes at være i overensstemmelse med reglerne om god skik. Finanstilsynet modtog GF Forsikring A/S’ redegørelse den 15. august 2014. Af redegørelsen fremgår det, at GF Veteran er en forsikring, der udbydes af en forsikringsklub, der fungerer som forsikringsagent for GF Forsikring A/S. Markedsføringsmateriale, der udsendes af disse forsikringsklubber, skal dog altid godkendes af GF Forsikring A/S for at sikre, at materialet er i overensstemmelse med god skik, markedsføringsloven m.v. I det konkrete tilfælde med GF Veteran i ”Veteran Posten” er markedsføringsmaterialet dog ikke blevet godkendt af GF Forsikring A/S inden anvendelse. Dette er en fejl, og GF Forsikring A/S vil rette op på den konkrete annonce hurtigst muligt.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud, Risikooplysning — 21. marts 2013
Finanstilsynet

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle selskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. GF Forsikring tegner primært forsikringer til private husholdninger. Salget foregår hovedsaligt gennem klubberne, som er ejerne af selskabet. Selskabet strategi er at være landsdækkende med lokal kontakt til forsikringstagerne via klubberne. Ledelsens strategi har fokus på vækst, og Finanstilsynet har givet GF Forsikring en risikooplysning om at være opmærksom på de Finanstilsynet har påbudt bestyrelsen at udarbejde outsourcingsaftaler i overensstemmelse med lovgivningen. Endeligt har Finanstilsynet meddelt selskabet behovet for fortsat at forbedre datagrundlaget, der anvendes ved opgørelsen af selskabets hensættelser. Finanstilsynets konklusion er, at bestyrelsen og direktionen er aktivt deltagende i virksomhedens drift samt at selskabets basiskapital har en størrelse, der kan rumme de fremtidige udfordringer, som selskabets står overfor. Finanstilsynet forventer fremadrettet at bestyrelse og direktion har fokus på forretningsmodellens lønsomhed og kapitalplanlægning. GF Forsikring G/S har opgjort det individuelle solvensbehov pr. 30. juni 2012 til 351 mio. kr. Den faktiske solvens (basiskapital) pr. 30. juni 2012 udgør 1.325 mio. kr., således at selskabet overdækning i forhold til det individuelle solvensbehov på 974 mio. kr. svarende til 277 pct. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om GF Forsikring A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg GF Forsikring A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet