ETU Forsikring A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 13 afgørelser om ETU Forsikring A/S fra Finanstilsynet, den seneste 13. august 2026.

Påbud — 13. august 2026
Finanstilsynet

Finanstilsynet har vurderet værdien af ejendommene i ETU- koncernen. Finanstilsynet fandt, at værdien af ejendommene var vurderet 8,6 mio. kr. for højt. Vurderingen skete på baggrund af indhentet materiale for ejendommene og fysisk besigtigelse. ETU Forsikring A/S har placeret sine ejendomsinvesteringer i tre 100 pct. ejede datterselskaber: ETU Ejendomme ApS, PM Ejendomme A/S og PHM 2014 ApS. Finanstilsynet har påbudt ETU Forsikring A/S, at nedjustere værdien af anparterne og aktierne i datterselskaberne i overensstemmelse med værdiansættelsen af ejendommene i datterselskaberne, jf. § 60, stk. 1, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 1. juli 2026
Finanstilsynet

ETU Forsikring A/S har den 17. juni 2026 oplyst Finanstilsynet, at solvensdækningen i forhold til det absolutte minimumskapitalkrav pr. 31. maj 2026 er opgjort til 90 pct. Det betyder, at selskabets basiskapitalgrundlag pr. 31. maj 2026 ikke er tilstrækkeligt til at dække det absolutte minimumskapitalkrav, jf. § 155, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Det absolutte minimumskapitalkrav udgør 4 mio. euro. Jf. § 155, stk. 5, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har på den baggrund påbudt selskabet at udarbejde en finansieringsplan, jf. § 224, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Selskabet har frist til den 17. juli 2026 til at udarbejde finansieringsplanen, der skal godkendes af Finanstilsynet. Finansieringsplanen skal føre til, at minimumskapitalkravet opfyldes senest tre måneder, efter at den manglende opfyldelse er konstateret, jf. § 224, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 12. juni 2026
Finanstilsynet

Finanstilsynet har påbudt ETU Forsikring A/S at indsende årsrapporten for 2025 til Erhvervsstyrelsen samt at indsende ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2025 til Finanstilsynet senest den 1. juni 2026. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påtale — 12. juni 2026
Finanstilsynet

ETU Forsikring A/S har den 15. maj 2026 på baggrund af nye oplysninger oplyst Finanstilsynet, at solvensdækningen pr. 31 december 2025 var opgjort til 92,2 pct. Det betyder, at selskabets kapitalgrundlag pr. 31. december 2025 ikke var tilstrækkeligt til at dække selskabets solvenskapitalkrav, jf. §154, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har derfor givet selskabets bestyrelse og direktion en påtale for ikke til enhver tid at have et kapitalgrundlag, som dækker det af selskabets opgjorte solvenskapitalkrav. Selskabet har oplyst, at det pr. 30. april 2026 har et kapitalgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solvens- og minimumskapitalkrav AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 7. oktober 2025
Finanstilsynet

ETU Forsikring A/S har i årsrapporten for 2024, som Finanstilsynet modtog den 1. oktober 2025, opgjort minimumskapitaldækningen pr. 31. december 2024 til 38 pct. Dermed brød selskabet med minimumskapitalkravet. Minimumskapitaldækningen skal være på mindst 100 pct. ifølge § 155, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet modtog den 1. oktober 2025 en underretning fra selskabets bestyrelsesformand, hvoraf det fremgik, at selskabet også bryder med minimumskapitalkravet pr. 1. oktober 2025. Finanstilsynet har på den baggrund påbudt selskabet at udarbejde en finansieringsplan . Selskabet har frist til den 1. november 2025 til at udarbejde finansieringsplanen, der skal godkendes af Finanstilsynet. Finansieringsplanen skal føre til, at minimumskapitalkravet opfyldes senest tre måneder efter, at selskabet konstaterede, at kravet ikke var opfyldt (den 1. oktober 2025). Ud over at bryde med minimumskapitalkravet, bryder selskabet også med solvenskapitalkravet. I årsrapporten for 2024 er solvensdækningen pr. 31. december 2024 opgjort til 58 pct. Solvensdækningen skal ifølge § 154, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed være på mindst 100 pct. Selskabet har foretaget en solvensopgørelse pr. 1. oktober 2025, der viser, at selskabet også aktuelt bryder med sit solvenskapitalkrav. Finanstilsynet har på den baggrund påbudt selskabet at udarbejde en genoprettelsesplan . Selskabet har frist til den 1. december 2025 til at udarbejde genoprettelsesplanen, der skal godkendes af Finanstilsynet. Planen for genoprettelse skal føre til, at solvenskapitalkravet opfyldes senest seks måneder efter, at selskabet konstaterede, at kravet ikke var opfyldt. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 17. september 2025
Finanstilsynet

De manglende rapporter betyder, at selskabets forsikringstagere og kreditorer risikerer at skulle træffe beslutninger på et mangelfuldt grundlag. Selskabet mangler desuden at foretage en række elektroniske indberetninger, hvor indberetningsfristerne ligeledes er overskredet . De manglende rapporter og indberetninger forringer Finanstilsynets mulighed for at føre tilsyn med selskabet. Finanstilsynet har derfor påbudt ETU Forsikring A/S at indsende årsrapporten for 2024 sammen med ekstern revisors revisionsprotokollat samt indsende rapporten om selskabets solvens og finansielle situation for 2024. Selskabet har desuden fået påbud om at indberette kvartalsvise QRT-skemaer for første og andet kvartal 2025, årlige regnskabsoplysninger for 2024, kvartalsvise regnskabsoplysninger for fjerde kvartal 2024 samt for første og andet kvartal 2025, følsomhedsanalyser for første og andet kvartal 2025 og oplysninger om aflønning for 2024. Jf. artikel 312, stk. 1, litra d, i solvens II-forordningen, jf. § 192, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. § 160 i lov om forsikringsvirksomhed og jf. § 19 i bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 13. juni 2024
Finanstilsynet

Finanstilsynet vurderede i forbindelse med inspektionen i 2022, at selskabet ikke havde et tilstrækkeligt effektivt ledelsessystem, hvilket selskabet modtog et påbud om at etablere. Hovedformålet med inspektionen i juni 2023 var at følge op på, om selskabet havde etableret et tilstrækkeligt effektivt ledelsessystem. Tidspunktet for inspektionens afslutning afspejler en lang høringsfase med omfattende dokumentationsmateriale. Selskabet tegner forsikringer til private og små og mellemstore erhvervsvirksomheder i Danmark. Selskabet har tidligere blandt andet tilbudt dyreforsikringer via agenter i Storbritannien, Sverige, Grækenland og Østrig. Finanstilsynet konstaterede, at selskabets compliancefunktion, risikostyringsfunktion samt interne kontrolmiljø er blevet væsentligt forbedret. Compliancefunktionen har fået tilført flere ressourcer og der er sket en forbedring af funktionens kontroller og rapportering, hvilket blandt andet fremgår af funktionens kvartalsvise rapporter. Hertil kommer, at risikostyringsfunktionen efter inspektionen i 2022 er blevet dybere forankret i selskabets drift. Finanstilsynet vurderede derfor, at der ikke er grundlag for at fastholde konklusionen fra inspektionen i 2022 om, at selskabet ikke har etableret effektive former for virksomhedsstyring. Finanstilsynet konstaterede, at der i fremskrivningen af selskabets præmieindtægter er medtaget indtegning af forretning fra en agent, som bestyrelsen har besluttet at afbryde samarbejdet med. Bestyrelsen har derfor modtaget et påbud om at foretage en ny vurdering af egen risiko og solvens med udgangspunkt i selskabets forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser [1]. Compliancefunktionen planlagde ikke sine aktiviteter ud fra en dokumenteret analyse af selskabets eksponering mod compliancerisici. Finanstilsynet vurderede desuden, at complianceplanen for 2024 ikke er tilstrækkelig fyldestgørende, da planen ikke indeholder en gennemgang af de forskellige complianceaktiviteter, der skal udføres i det kommende år. Planen indeholder kun overordnede complianceområder.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 13. december 2022
Finanstilsynet

På inspektionen blev de væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. Inspektionen tog udgangspunkt i selskabets indsendte materiale og rapporteringer til Finanstilsynet og havde fokus på ledelsessystemet, selskabets forretningsmodel, outsourcing, hensættelser samt solvens- og kapitalforhold. Selskabet tegner forsikringer i Danmark til privatkunder og små og mellemstore erhvervsvirksomheder via egne salgskanaler og agenturer. Selskabet tilbyder også forsikringer via agenturer i England, Sverige, Grækenland og Østrig. Finanstilsynet vurderede, at selskabets ledelsessystem havde betydelige mangler. Bestyrelsen havde ikke overvåget regnskabsprocessen for 2020 og 2021 tilstrækkeligt, hvilket blandt andet førte til, at selskabet ikke udarbejdede årsrapporterne rettidigt. Bestyrelsen havde endvidere ikke reageret rettidigt på revisors advarsler om væsentlige mangler i regnskabsopgørelsen. Bestyrelsens kapitalplanlægning var utilstrækkelig, da selskabet ikke ændrede kapitalplanen på trods af, at selskabets solvens i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2020 blev markant forværret sammenlignet med forudsætningerne i kapitalplanen. Bestyrelsen havde ikke sikret, at der var en tilfredsstillende governancestruktur i selskabet. Eksempelvis var hverken compliance- eller risikostyringsfunktionen effektive. På baggrund af ovenstående har selskabet modtaget et påbud om at etablere effektive former for virksomhedsstyring. Endvidere har bestyrelsen fået et påbud om at sikre sig, at bestyrelsesmedlemmerne har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Compliancefunktionen planlagde ikke sine aktiviteter ud fra en dokumenteret analyse af selskabets eksponering mod compliancerisici. Compliancefunktionen havde desuden i 2020 ikke udført størstedelen af funktionens planlagte opgaver. Finanstilsynet vurderede derfor, at selskabets compliancefunktion ikke var tilstrækkelig effektiv.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 26. april 2022
Finanstilsynet

Finanstilsynet har foretaget en regnskabskontrol af ETU Forsikring A/S’ årsrapport for 2020. Finanstilsynet vurderede, at selskabets ledelsesberetning ikke levede op til kravene om omtale af aktiviteter og filialer i udlandet, idet den udenlandske del af ETU’s virksomhed udgør en væsentlig del af ETU’s samlede forretning. Finanstilsynet har derfor påbudt ETU Forsikring A/S, at selskabet i de fremtidige årsrapporter skal give uddybende omtale om de udenlandske aktiviteter. Finanstilsynet vurderede endvidere, at der i årsrapporten for 2020 ikke er foretaget en opdeling af præmien i de 3 største forsikringsklasser, som reglerne kræver. Finanstilsynet har derfor påbudt ETU Forsikring A/S, at selskabet i de fremtidige årsrapporter foretager den krævede opdeling af præmien i de 3 største forsikringsklasser. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 8. juli 2019
Finanstilsynet

Inspektionen omfattede bl.a. selskabets forretningsmodel, outsourcing, genforsikring, hensættelser, investeringsområdet, registrerede aktiver, solvensopgørelse, kapitalgrundlag, kapitalplan, kapitalnødplan, bestyrelsens arbejde og ledelsessystemet. ETU Forsikring A/S tegner hovedsageligt forsikringer i Danmark til privatkunder og små og mellemstore erhvervsvirksomheder. ETU Forsikring A/S er primært ejet af selskabets administrerende direktør. Omdrejningspunktet for ETU Forsikring A/S’s investeringer er ejendomsinvesteringer i datterselskaber. Finanstilsynet fandt, at selskabets anvendte forudsætninger for omkostninger til viceværtydelser, administration og vedligeholdelse ved værdiansættelsen af selskabets investeringsejendomme var for lave. Selskabet blev derfor påbudt at opdatere forudsætningerne. Selskabet har indregnet effekten af de ændrede værdier som en ændring af skøn i årsrapporten for 2018. Det er imidlertid Finanstilsynets vurdering, at effekten regnskabsmæssigt skal behandles som en fejl, da samme forhold har været gældende i tidligere år, og da selskabets anvendte omkostninger ikke vurderes at være markedskonforme. Da forholdet er væsentligt for årsrapporten for 2018 modtog selskabet derfor et påbud om at udarbejde korrigerende/supplerende information til årsrapporten for 2018, hvor effekten på dagsværdimålingen af de ændrede værdier behandles som en fejl. ETU Forsikring A/S’ solvensopgørelse indeholdt immaterielle aktiver. Finanstilsynet fandt, at selskabet ikke havde påvist, at de immaterielle aktiver kunne sælges separat, eller at aktiverne eller lignende aktiver havde en værdi i markedet. Selskabet modtog derfor et påbud om at værdiansætte de immaterielle aktiver til 0 kr. i solvensopgørelsen.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 22. februar 2016
Finanstilsynet

På inspektionen blev selskabets væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Inspektionen omfattede bl.a. selskabets forretningsmodel, risikopåtagelse og reassurance, de forsikringsmæssige forpligtelser og investeringsprofilen samt det individuelle solvensbehov og kapital. Selskabet tegner direkte skadesforsikring i hele Danmark via egne agenter og eksterne agenturer. Kundegruppen består af private og mindre erhvervsvirksomheder. Motorporteføljen er selskabets største portefølje og udgør 59 pct., mens privat-, ulykke- og erhvervsporteføljerne udgør henholdsvis 24 pct., 11 pct. og 6 pct. Ved gennemgang af selskabets reassuranceaftaler konstaterede Finanstilsynet, at selskabets retningslinjer herfor ikke angav sikkerhedskrav til reassurandørerne på alle forsikringstyper, hvorfor selskabet fik påbud om at bringe forholdet i orden. Skadebehandlingen udføres af selskabets egne medarbejdere. Erstatningshensættelserne beregnes og følges løbende af selskabet. Finanstilsynet har ingen bemærkninger til hverken den metode, som selskabet anvender til beregning af sine forsikringsforpligtelser eller til størrelsen af disse. Ejendomme udgør en stor del af de aktiver, der dækker de skader, som endnu ikke er færdigbehandlet. Ejendommene er imidlertid karakteriseret ved at svinge mere i værdi end forsikringsforpligtelserne. Derfor har selskabet fået et påbud om at redegøre for, at forsikringstagernes interesser er sikret under alternative forløb af såvel skadeudbetalinger som salg af ejendomsprojekter. Fremadrettet skal selskabet også være særlig opmærksom på dette forhold, når det påtager sig forsikringsrisici og tilrettelægger sin investeringsstrategi. Finanstilsynet gennemgik selskabets beregning af det individuelle solvensbehov samt opgørelse af basiskapitalen. Tilsynet havde ingen bemærkninger til hverken selskabets beregning af det individuelle solvensbehov eller til opgørelsen af basiskapitalen.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 27. juni 2014
Finanstilsynet

Det Finansielle Råd har den 23. juni 2014 taget ETU Forsikrings genoprettelsesplan til efterretning. Finanstilsynet modtog den 1. maj 2014 brev fra ETU Forsikring A/S, hvori selskabet meddelte, at det ikke kunne leve op til lovgivningens krav til basiskapitalens størrelse, jf.§ 126, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed. Det skyldes en betydelig stigning i det individuelle solvensbehov som følge af de nye solvensregler pr. 1. januar 2014 om ensartet beskyttelse af forsikringstagerne. Finanstilsynet konstaterede herefter, at de registrerede aktiver, der ligger til sikkerhed for de forsikringsmæssige forpligtelser, var tilstrækkelige til at dække disse. Samtidigt konstaterede Finanstilsynet, at driften i 1. kvartal 2014 havde givet overskud. Det er således Finanstilsynets vurdering, at de forsikredes interesser ikke umiddelbart er i fare og Finanstilsynet har derfor i medfør af § 248 i lov om finansiel virksomhed den 7. maj 2014 påbudt ETU Forsikring A/S at udarbejde en plan for genoprettelse af den økonomiske stilling. Planen blev indsendt den 15. maj 2014 og efter Finanstilsynets ønske efterfølgende justeret, således at den endelige genoprettelsesplan forelå den 4. juni 2014. Genoprettelsesplanen indebærer tilførsel af kapital, som sammen med øvrige initiativer senest ultimo september 2014 skal bringe selskabets tilstrækkelige basiskapital over det individuelle solvensbehov. Kapitaltilførslen sker enten som aktiekapital eller i form af ansvarlige lån. Finanstilsynet konstaterer samlet, at ETU Forsikring A/S opfylder kapitalkravet, jf. § 127 i lov om finansiel virksomhed, og vil i øvrigt løbende vurdere fremdriften i selskabets solvenssituation. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 2. januar 2012
Finanstilsynet

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle virksomhedens væsentlige forretningsområder blev gennemgået. Fokus var rettet mod følgende områder: forsikringsforretningen, herunder reassurance og hensættelser outsourcing, koncerninterne transaktioner og koncerninterne engagementer Redegørelsen offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. ETU Forsikring A/S påbegyndte forsikringsdriften i 2007. Selskabet tegner primært forsikringer til private og småerhverv. Porteføljen er præget at bilforsikringer til private. Særligt risikable forsikringsforretninger er fravalgt, herunder industri- og marinekunder samt sygdoms-, tog- og flyforsikringer ligesom kredit- og kautionsforsikringer er fravalgt. ETU Forsikring A/S har igennem de første leveår haft en vækststrategi, der i dag er afløst af konsolidering. Selskabet har 2 gange fået tilført kapital i takt med væksten. Finanstilsynet kunne konstatere, at selskabet har haft betydelige afløbstab, men at afløbstabene i dag er bragt væsentligt ned. Selskabet har vist vilje og evne til at styrke sin ledelse, således at de forbedrede resultater kan fastholdes og udbygges. På forsikringsområdet er risikopåtagelsen begrænset via et genforsikringsprogram hos de største genforsikringsselskaber og på investeringsområdet er hovedparten af investeringerne placeret kontant i pengeinstitutter og i danske obligationer med meget kort løbetid. ETU Forsikring A/S har opgjort sit kapitalkrav pr. 30. september 2011 til 27,8 mio. kr. Heroverfor står en kapital inklusiv ansvarlig lånekapital på 33,5 mio. kr. Selskabet har fået påbud om at rette op på sin forsikringsforretning, herunder tilpasse sit forretningsomfang til kapitalens størrelse. Finanstilsynet har derudover påpeget, at selskabet fortsat skal vise vilje og evne til at reagere på ugunstige signaler og til risikominimering såvel indenfor forsikringsområdet som investeringsområdet.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om ETU Forsikring A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg ETU Forsikring A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet