Bambora AB
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · udenlandsk selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om Bambora AB fra Finanstilsynet, den seneste 13. maj 2026.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var den 10. december 2025 på inspektion i Bambora Denmark, filial af Bambora AB, Sverige. Finanstilsynet havde særligt fokus på filialens kundekendskabsprocedurer, risikovurdering af kunder og vurdering af formål med og tilsigtet beskaffenhed af forretningsforbindelserne. Herudover havde inspektionen fokus på filialens undersøgelser af mistænkelige transaktioner samt på indberetning af data til Finanstilsynet. Bambora Denmark er filial af det svenske betalingsinstitut Bambora AB, som tilbyder betalingsløsninger. Filialen har været registreret som en filial af et betalingsinstitut hos Finanstilsynet siden 28. oktober 2021. Filialen udbyder kortindløsning i forbindelse med Visa- og Mastercard-betalingskortordninger, herunder betalingsløsninger med kortterminaler til fysiske butikker og betalingsløsninger til e-handel og webshop. Kundesegmentet omfatter små og mellemstore virksomheder. Virksomhedens indløsningsydelser distribueres gennem egen markedsføring og partnerskaber, herunder banker og leverandører af elektroniske kasseapparater. På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Filialen har ikke i tilstrækkeligt omfang vurderet og, hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, herunder midlernes oprindelse. Der er herved risiko for, at filialen ikke har det fornødne grundlag for at vurdere, om forretningsforbindelserne har et legitimt formål med transaktionerne, hvilket er væsentligt, da virksomheden ellers risikerer at blive brugt til hvidvask og terrorfinansiering. Filialen har derfor fået påbud om at vurdere og, hvor relevant, indhente oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, herunder undersøge midlernes oprindelse. Filialen skal i den forbindelse fastsætte mere præcise intervaller for forventede transaktioner, som sikrer et tilstrækkeligt kendskab til kundens forventede transaktioner.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Bambora AB hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Bank DnB NORD A/S
- BactiQuant
- BEC
- Audientes A/S
- Blue Vision A/S
- Arbejdsskadestyrelsen
- Carta Flexleasing A/S
- Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank
- Det gensidige forsikringsselskab Dansk Plantageforsikring
- Undervisningsministeriet
- GWT Fondsmæglerselskab A/S
- Secure Payment A/S
Flere: Finanstilsynet