A/S Arbejdernes Landsbank (nyudlån til køb af ejer- eller andelsbolig)

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 1 sag om A/S Arbejdernes Landsbank (nyudlån til køb af ejer- eller andelsbolig) hos Finanstilsynet — ingen af dem er en reaktion: inspektionen førte ikke til en reaktion.

Sag — 12. april 2016
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet foretog i 4. kvartal 2015 en temainspektion i A/S Arbejdernes Landsbank. Formålet var at vurdere bankens risikovillighed i forbindelse med nyudlån til finansiering af ejer- og andelsboliger i København og Århus, samt at vurdere det grundlag, som banken foretog sine bevillinger ud fra. Temainspektionen fandt sted som led i en tværgående undersøgelse af fire udvalgte mindre og mellemstore pengeinstitutter, som alle er kendetegnet ved en relativ høj udlånsvækst, og hvor denne vækst hovedsageligt stammer fra lån til privatkunder. Finanstilsynet havde udvalgt bankens 50 seneste bevillinger af nyudlån til køb af ejer- og andelsboliger i København og Århus. Yderligere gennemgik Finanstilsynet enkelte eksempler på udlån til byggeprojekter. Finanstilsynet kunne konstatere, at banken udarbejder indstillinger og kreditvurderinger, der er bygget op omkring en skabelon, der medvirker til at sikre en fyldestgørende risikovurdering og en høj grad af ensartet struktur. Der blev konstateret enkelte fejl og mangler i anvendelsen af disse skabeloner. Ved bevillinger af lån til andelsboliger anvender banken endvidere en fast model, der forholder sig til værdiansættelsen af den enkelte andelsboligforening og den enkelte lejlighed. Finanstilsynet kunne konstatere, at der i mange tilfælde ikke er anvendt egenfinansiering ved køb af andelsbolig. Finanstilsynet konstaterede ved gennemgangen af bevillingerne en del eksempler på høje gældsfaktorer. Finanstilsynet konstaterede, at banken ikke har faste krav om stresstest i forbindelse med køb af ny bolig før salg af eksisterende bolig. I de sager, som Finanstilsynet gennemgik, hvor der var tale om køb før salg, fremgik det ikke af sagerne, at der var foretaget en konkret vurdering af risikoen ved køb før salg.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om A/S Arbejdernes Landsbank (nyudlån til køb af ejer- eller andelsbolig) hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg A/S Arbejdernes Landsbank (nyudlån til køb af ejer- eller andelsbolig) (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet