Winleasing ApS
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om Winleasing ApS fra Finanstilsynet, den seneste 9. juni 2021.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Virksomheden driver leasingvirksomhed og tilbyder finansiel leasing af mellemstore og store til både privat og erhvervskunder. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller terrorfinansiering er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at leasingvirksomhed generelt anses for at have en øget iboende risiko for at blive udnyttet til hvidvask og terrorfinansiering. På baggrund af inspektionen er der en række områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Virksomheden får påbud om at revidere sin risikovurdering, således at den tager udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel. Risikovurderingen skal omfatte en vurdering af de risikofaktorer, der er forbundet med virksomhedens kunder, produkter, tjenesteydelser og transaktioner samt leveringskanaler. Herudover skal virksomheden sikre, at risikovurderingen afdækker virksomhedens risiko separat for hvidvask og terrorfinansiering samt at risikovurderingen er underbygget med relevante data. Herunder skal den tage udgangspunkt i de nationale og supranationale risikovurderinger. Virksomheden får påbud om at revidere sin hvidvaskpolitik, så denne tager udgangspunkt i virksomhedens risikovurdering, når den er revideret, og fastsætter de overordnede strategiske mål på hvidvaskområdet og indeholder de principielle beslutninger om, hvordan virksomheden skal indrettes, så risiciene for hvidvask og terrorfinansiering imødegås. Virksomheden får påbud om at sikre, at den foretager en risikovurdering af kundeforholdene. Herunder skal virksomheden afgøre, hvorvidt kunden er en politisk eksponeret person, således at virksomheden kan gennemføre en korrekt kundekendskabsprocedure. Virksomheden får påbud om at sikre, at virksomheden vurderer og, hvor det er relevant, indhenter oplysninger om kundeforholdets formål og tilsigtede beskaffenhed.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Winleasing ApS hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Xerox Pensionskasse under afvikling
- William Demant Holding A/S
- Zealand Pharma A/S
- VP Securities A/S
- A/S
- Velliv
- Alka Forsikring A/S
- Topdanmark A/S
- BRF Kredit A/S
- Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn (hvidvaskområdet)
- Familieretshuset
- Pensionskassen for Direktører i Sparekassen SDS
Flere: Finanstilsynet