SmartResponse
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen
Vi har fundet 1 afgørelse om SmartResponse fra Datatilsynet, den seneste 30. september 2022.
Datatilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.I forbindelse med afgørelsen af en sag om SmartResponses behandling af personoplysninger har Datatilsynet taget stilling til en række forhold, som har betydning for dataansvarliges behandling af personoplysninger til markedsføring. På baggrund af en henvendelse fra Forbrugerombudsmanden indledte Datatilsynet en sag om SmartResponse A/S’ behandling af personoplysninger. Sagen vedrørte bl.a. virksomhedens videregivelse af personoplysninger i forbindelse med udbud af internetkonkurrencer samt spørgeskemaer, som blev brugt i den sammenhæng. Datatilsynet har i forbindelse med sagens afgørelse taget stilling til en række forhold, som har betydning for dataansvarliges behandling af personoplysninger i markedsføringsøjemed. For at deltage i internetkonkurrencen skulle deltagere samtykke til, at SmartResponse kunne behandle oplysninger om dem, og at SmartResponse kunne videregive oplysningerne til virksomhedens samarbejdspartnere. Datatilsynet fandt, at samtykket, som SmartResponse indhentede, var i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Samtykkets opbygning gav Datatilsynet anledning til at overveje, om kravet om frivillighed, herunder kravet om granularitet, var opfyldt, idet SmartResponse indsamlede personoplysninger til egen brug samt videregav oplysningerne til brug for samarbejdspartnernes direkte markedsføring. SmartResponse tilbød deltagere i internetkonkurrencen at udfylde et spørgeskema med henblik på at tilpasse markedsføring til den enkeltes personlige behov. Spørgeskemaoplysningerne blev videregivet til samarbejdspartnerne på baggrund af databeskyttelseslovens § 13, stk. 2. Foranlediget af bemærkninger fra SmartResponse, fandt Datatilsynet anledning til at vurdere databeskyttelseslovens § 13 overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2-3. Datatilsynet fandt, at det efter tilsynets opfattelse er tvivlsomt, om databeskyttelseslovens § 13, ligger inden for det nationale råderum, som databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2-3, tillader.
Læs afgørelsen hos Datatilsynet
Ingen afgørelser om SmartResponse hos Finanstilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Søby-Skader- Halling Spare- og Laanekasse
- Small Cap Danmark A/S
- Solar Energy Company IV P/S
- Skatteforvaltningen
- Spar Salling Sparekasse
- Selected Car Leasing A/S
- Sparinvest S.A
- ROOF Management A/S
- Ulykkesforbundet for Dansk Søfart
- PensionDanmarks risikovurdering
- Borbjerg Sparekasse
- Leasing A/S
Flere: Datatilsynet