Schultz Expose
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen
Vi har fundet 1 afgørelse om Schultz Expose fra Datatilsynet, den seneste 22. september 2020.
Datatilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Datatilsynet modtog i oktober 2019 anmeldelser fra en række kommuner vedrørende Schultz Expose, som driftes af J.H. Schultz Information A/S. Formålet med systemet er at levere ledelsesinformation til jobcentrene i kommunerne, der på baggrund af oplysningerne kan træffe beslutninger, der vedrører kommunens drift, på et databaseret grundlag. I forbindelse med en opdatering af systemet blev en sikkerhedskomponent, der skulle sikre, at kun de relevante oplysninger var tilgængelige for brugerne med adgang til systemet, midlertidigt deaktiveret. Da opdateringen – på grund af en proces, der ikke kunne afsluttes – ikke forløb som forventet, blev sikkerhedskomponenten ikke planmæssigt genaktiveret. Som følge af fejlen har det været muligt for udvalgte medarbejdere i kommunerne uretmæssigt at tilgå beskæftigelsesrelaterede oplysninger om ca. 1,5 mio. borgere fra andre kommuner. Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor brugere i en række kommuner – grundet en fejl ved en planmæssig release af en ny version af Schultz Expose – uretmæssigt har fået adgang til beskæftigelsesrelaterede oplysninger om ca. 1,5 mio. borgere fra andre kommuner. Efter en gennemgang af sagen finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale af, at J.H. Schultz Information A/S’ (herefter Schultz) behandling af personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse. Schultz driver Schultz Expose, som er et ledelsesinformationssystem til kommunernes jobcentre. Oplysningerne, der behandles i Schultz Expose, stammer bl.a. fra Schultz Fasit, som er et sagsbehandlingssystem, der anvendes på jobcentrene i en række kommuner.
Læs afgørelsen hos Datatilsynet
Ingen afgørelser om Schultz Expose hos Finanstilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- SDC A/S
- SCGE Management, Limited Partnership
- Securitas A/S
- SAS Pilot & Navigatør Pensionskasse
- Skandia Livsforsikring A A/S
- Royal Unibrew A/S
- Sparekassen Ballings risikovurdering
- QIC Holdings ApS
- TESAR Asset Management ApS
- Østjydsk Bank A/S
- Aula
- Køge Kommune
Flere: Datatilsynet