Pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen
Vi har fundet 1 afgørelse om Pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl fra Finanstilsynet, den seneste 2. april 2012.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i september-oktober 2011 på inspektion i Pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl. Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle virksomhedens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl. er en afviklingspensionskasse med ca. 2.500 medlemmer. Indbetalinger til virksomheden ophørte pr. 31. december 1990. Fra den dato blev fremtidige indbetalinger betalt til PenSam Livsforsikringsaktieselskab. Virksomhedens forsikringsaftaler indeholder en ydelsesgaranti. Virksomheden har en høj andel af de samlede hensættelser på 4,5 pct. grundlag og den gennemsnitlige opgørelsesrente er 3,95 pct. ultimo 2011. Virksomheden har outsourcet administrationen til PenSam Liv Forsikringsaktieselskab. Pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl. har en relativt beskeden basiskapital set i forhold til såvel de nugældende kapitalkrav som de forventede kapitalkrav under Solvens II. Virksomheden har pr. ultimo 2011 en solvensdækning på 1,7. Finanstilsynet vurderer på baggrund af virksomhedens egen statistiske analyse af forsikringsbestanden, at niveauet for virksomhedens pensionshensættelser svarer til hensættelser baseret på Finanstilsynets nye levetidsmodel. Finanstilsynet har på inspektionen givet tre påbud vedrørende opgørelse af virksomhedens individuelle solvensbehov. Det drejer sig om løbende at foretage følsomhedsanalyser af alle væsentlige risici, der indgår ved beregningen af det individuelle solvensbehov, om løbende at orientere bestyrelsen om de væsentligste risici og om at sikre tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen. Det er Finanstilsynets vurdering, at virksomhedens arbejde med opgørelse af det individuelle solvensbehov ikke er tilstrækkelig forankret i bestyrelsen.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Pensionskassen PenSam
- Pensionskassen for Teknikum- og diplomingeniører (ISP)
- PFA Pension
- Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger
- PP Capital Asset Management Fondsmæglerselskab A/S
- Pension Livsforsikring A/S
- Ringkjøbing Landbobank Aktieselskab
- OrbiMed Advisors LLC
- Spar Nord A/S
- MT Højgaard Holding A/S
- 2021 If Skadeförsäkring AB
- HP Fondsmæglerselskab (hvidvaskområdet)
Flere: Finanstilsynet