Kreditbanken A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 6 afgørelser om Kreditbanken A/S fra Finanstilsynet, den seneste 8. november 2024.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Bankens beslutningsgrundlag indeholder ikke tilstrækkelige analyser og vurderinger, der tager hensyn til den usikkerhed, der kan være ved at finansiere projekter og udlejningsejendomme. Finanstilsynet konstaterede i flere eksponeringer, at banken på bevillingstidspunktet ikke havde udarbejdet følsomhedsanalyser af likviditeten i de finansierede ejendomme hverken i forhold til lejeniveau, tomgang, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger eller rentestigninger på variabelt forrentet gæld. Banken risikerer derfor at bevilge finansiering af ejendomme, hvor mindre ændringer i lejeniveauer, driftsudgifter mv. vil medføre, at nettolejen ikke er tilstrækkelig til at servicere renter og afdrag på finansieringen. Banken har fået et påbud om, at der skal udfærdiges følsomhedsanalyser på alle eksponeringer, der indeholder ejendomsfinansiering Det kunne under gennemgangen af ejendomsudlån konstateres, at der blev bevilget en enkelt ejendomssag med negativ likviditet. Erfaringerne fra finanskrisen og tidligere bankkriser er, at institutter, som fik meget store tab på ejendomsfinansiering, ydede udlån baseret på markedsværdierne af de finansierede ejendomme. Markedsværdierne kan falde betydeligt og desuden risikere at være overvurderede ved bevillingen af finansieringen. Der var generelt meget mindre tab i de tilfælde, hvor ejendomsfinansiering var baseret på, at der var positiv likviditet i de finansierede ejendomme, og hvor det også fremadrettet kunne forventes at være tilfældet. Dvs. tilfælde hvor ejendommene kunne stå på egne ben. Derfor blev der indført regler herom.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Kreditbanken er et lokalt pengeinstitut med hovedkontor i Aabenraa og afdelinger i Tønder, Haderslev og Sønderborg. Bankens andel af udlån til erhverv og særligt landbrug er relativ høj, og bankens nye kunder, både i privat- og erhvervssegmentet, har i stort omfang visse svaghedstegn. Samlet set har banken i forhold til sammenlignelige institutter en mere risikofyldt udlånsportefølje, hvilket øger kravene til bankens kreditstyring. Inspektionen omfattede en gennemgang af 101 udlån svarende til 23 pct. af bankens samlede udlån. Banken har en del mangelfulde beslutningsgrundlag og bankens kreditbevillinger opfyldte ikke altid bankens kreditpolitik, hvilket medfører en væsentlig risiko for, at banken påtager sig en højere kreditrisiko end ønsket. Banken har fået påbud om at udarbejde betryggende beslutningsgrundlag på alle eksponeringer samt at sikre, at bankens kreditstyring er i overensstemmelse med bankens kreditpolitik. Banken havde ikke tilstrækkelig information om bankens pantsatte erhvervsejendomme, og bankens værdiansættelse og registrering af sikkerheder var mangelfulde. Banken har fået påbud om at benytte ejendomsskemaer på alle erhvervsudlån med pant i erhvervsejendomme, og påbud om at sikre, at sikkerheder er korrekt opgjort og registreret, så bankens kreditrisiko er opgjort korrekt. Banken har desuden modtaget et påbud om at sikre, at der foreligger operationelle handlingsplaner med konkrete tiltag for det videre forløb i alle udlån med svage kunder. Banken skal præcisere sin kreditpolitik, så den bliver mere konkret, specifik og målbar, og kreditpolitikken skal udbygges, så den indeholder et fyldestgørende afsnit om kreditstyringen af bankens landbrugskunder.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet foretog i sidste kvartal af 2019 en undersøgelse af Kreditbanken A/S’ risikovurdering på hvidvaskområdet. Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række små pengeinstitutter. Kreditbanken A/S er et lokalt forankret pengeinstitut, hvis primære markedsområde er Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder. Banken driver traditionel pengeinstitutvirksomhed. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen er der særligt lagt vægt på, at banken udbyder en række finansielle produkter til både privatkunder og erhvervskunder. Banken begrænser dog sin virksomhed til traditionelle finansielle produkter og tager primært udgangspunkt i sit lokalområde. Undersøgelsen har givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Banken får påbud om at revidere sin risikovurdering, således, at den identificerer og vurderer risikoen for, at banken bliver brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme. Herunder skal banken sikre, at risikovurderingen afdækker bankens risiko separat for hvidvask og finansiering af terrorisme. Banken får endvidere påbud om at sikre, at risikovurderingen er underbygget med relevante oplysninger samt tager udgangspunkt i de nationale og supranationale risikovurderinger. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Bankens hovedaktivitet er at drive lokalbank fra bankens filialer i de fire største sønderjyske byer: Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder. Bankens forretningsmodel er præget af en høj erhvervsandel på 52,4 pct. ultimo 2018 i forhold til sammenlignelige institutter på 40,5 pct. Banken har samtidig en høj andel af landbrugs- og ejendomsudlån ultimo 2018 på henholdsvis 12,4 pct. og 11,4 pct. i forhold til sammenlignelige institutter på henholdsvis 7,5 og 7,9. Finanstilsynet konstaterede, at bankens kreditpolitik tillader høje grænser for udlånsvækst, erhvervsandel og branchekoncentration. Banken kan indenfor disse grænser øge sine risici væsentligt uden at komme i konflikt med de overordnede retningslinjer. Grænserne ligger generelt noget over tilsvarende grænser i øvrige gruppe 3 institutter, og noget over bankens aktuelle positioner. Banken fik påbud om at forbedre kreditstyringen. Banken mangler i flere tilfælde aktuelle økonomiske oplysninger, indsigt i koncernforhold samt at foretage tilstrækkelige fyldestgørende analyser og risikovurderinger i forbindelse med udarbejdelse af bevillinger. Dermed er der risiko for, at banken påtager sig risici, som den ikke har fuldt overblik over. Finanstilsynet konstaterede ved gennemgangen af bevillinger, at banken i flere tilfælde bevilger kreditfaciliteter, der ikke i tilstrækkelig grad opfylder bankens kreditpolitik. Det gælder bl.a. kravet i kreditpolitikken om at foretage analyse af kundens fremtidige evne til at generere likviditet og konsolidere sig. I en stikprøve af nye bevillinger var det alene ca. 40 procent af de nye kunder, der havde normal god bonitet. Banken har en smal organisation på kreditområdet, da direktøren er involveret i de kreditmæssige processer, hvilket kan føre til en manglende funktionsadskillelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor alle bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Banken har en traditionel forretningsmodel koncentreret om udlån og indlån hovedsageligt i bankens naturlige markedsområde i Sønderjylland og afgrænset til traditionelle produkter på kredit- og markedsrisikoområdet. Banken har en overvægt af erhvervskunder, som udgør ca. 59 pct. af det samlede udlån, hvor gennemsnittet blandt gruppe 3-institutterne er 49 pct. Bankens største branche er ejendomsbranchen med ca. 13 pct. af udlånet, hvor gennemsnittet blandt gruppe 3-institutterne er 10,8 pct. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen bankens 42 største udlån svarende til ca. 30 pct. af den samlede udlånsmasse. Desuden gennemgik Finanstilsynet alle udlån med direktion og bestyrelse. Blandt de 42 største udlån (alle udlån over 7,9 mio.kr.) var der objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 12 udlån svarende til 23 pct. målt på volumen. Banken havde selv konstateret OIV på de 12 udlån. Boniteten af de gennemgåede udlån er samlet set bedre end gennemsnittet blandt gruppe 3-institutterne. På baggrund af gennemgangen vurderede Finanstilsynet, at der var nedskrevet tilstrækkeligt på de gennemgåede udvalgte udlån. Banken havde opgjort sit individuelle solvensbehov ultimo september 2014 til 10,1 pct., mens den faktiske solvens var opgjort til 22,5 pct. Finanstilsynet vurderer på baggrund af undersøgelsen, at solvensbehovet er tilstrækkeligt. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet bankens 35 største udlånsengagementer samt alle engagementer med bankens direktion og bestyrelse. Herudover gennemgik Finanstilsynet udvalgte engagementer med overtræk. Banken har balance mellem indlån og udlån. Bankens udlån er ikke specielt eksponeret mod bestemte brancher, og banken har en lav andel af store engagementer. Bankens kreditrisiko er efter Finanstilsynets vurdering mindre end gennemsnittet i andre sammenlignelige pengeinstitutter. Finanstilsynet har dog givet banken en risikooplysning om, at der er store blancoelementer i en række af de gennemgåede udlån. Derudover har banken fået påbud om, at den skal udarbejde en skriftlig forretningsgang for opgørelse af indbyrdes sammenhængende udlånsengagementer. Banken har en robust kapitalstyrke i forhold til risikoprofilen, idet kapitalgrundlaget stort set udelukkende er egenkapital. Banken har samtidig en relativt høj indtjening, der kan bidrage til at dække tab som følge af en eventuelt negativ udvikling. Kreditbanken A/S har opgjort solvensbehovet pr. 31. marts 2010 til 8,3 procent. Bankens faktiske solvens pr. 31. marts 2010 var 17,5 procent. Finanstilsynet har på baggrund af inspektionen ingen bemærkninger til opgørelsen af solvensbehovet. Finanstilsynet konstaterede i forbindelse med inspektionen, at bankens direktion havde bevilget en del engagementer, som er så store, at de efter bankens egne retningslinjer skal bevilges af bestyrelsen.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Kreditbanken A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Kreditforeningen Danmarks Pensionsafviklingskasse
- Kreditbanken (hvidvaskområdet)
- Kruså Servicecenter ApS
- Kolding Kommune
- LCM Global
- Kaah Online I/S
- Mercedes-Benz Finans Danmark A/S
- Investeringsforeningen StockRate Invest
- Nykredit Portefølje Administration A/S
- GiroFX
- SEE Residential A/S
- Danske Forsikring A/S
Flere: Finanstilsynet