Københavns Andelskasse

Finanstilsynet gennemførte i juni og august 2018 inspektion af Københavns Andelskasse. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet andelskassens væsentligste risikoområder, herunder hvidvask. I forbindelse med inspektionen har Finanstilsynet konstateret en lang række overtrædelser af den finansielle regulering og hvidvaskloven. Ved inspektionen konstaterede Finanstilsynet, at Københavns Andelskasse overtrådte den finansielle regulering på samtlige undersøgte områder. Finanstilsynet konstaterede, at Københavns Andelskasse i mange tilfælde overtrådte de samme regler, som Finanstilsynet havde konstateret overtrædelse af ved tidligere inspektioner. Desuden konstaterede Finanstilsynet på inspektionen, at Københavns Andelskasse ikke kunne opgøre sit kapitalgrundlag, solvensbehov eller likviditet korrekt. En korrekt opgørelse af disse områder er afgørende for en forsvarlig drift af et pengeinstitut. Ved gennemgang af hvidvaskområdet konstaterede Finanstilsynet en lang række grove overtrædelser af hvidvaskloven. Der henvises til Finanstilsynets politianmeldelse af Københavns Andelskasse, som offentliggjort den 23. august 2018. Henset til andelskassens omfattende, grove og gentagne overtrædelse af den finansielle regulering sammenholdt med grove overtrædelser af hvidvaskloven, har Finanstilsynet truffet afgørelse om, at Københavns Andelskasse er forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Ved afgørelsen har Finanstilsynet desuden lagt vægt på, at andelskassens forretningsmodel er uholdbar. Finanstilsynets afgørelse er første betingelse for, at Finansiel Stabilitet kan tage en virksomhed under afvikling, jf. § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Afgørelse om, at Københavns Andelskasse er forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har anmodet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om at indlede politimæssig efterforskning af Københavns Andelskasse. Politianmeldelsen vedrører mulig overtrædelse af § 8, stk. 1, § 11, stk. 1, nr. 1, litra b, § 11, stk. 1, nr. 3-4, § 11, stk. 2-3, § 14, stk. 1-2, § 15, stk. 1, § 17, stk. 1, § 19, stk. 1, nr. 1-4, § 25, stk. 1-2, og § 26, stk. 1, i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Finanstilsynet var i juni 2018 på inspektion i andelskassen. Finanstilsynet har på baggrund af materiale indkaldt i forbindelse med inspektionen samt andelskassens oplysninger på inspektionen vurderet, at andelskassen groft har overtrådt flere bestemmelser i hvidvaskloven. Finanstilsynet har konstateret, at andelskassens forretningsområder, herunder særligt betalingsformidling i form af udenlandske overførsler, tiltrækker forholdsvis mange kunder, som ikke i øvrigt har en naturlig tilknytning til andelskassen. Det er Finanstilsynets erfaring, at sådanne forretninger er forbundet med en høj risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Finanstilsynet har på baggrund af en stikprøvegennemgang af kunder konstateret, at andelskassen ikke har sikret et tilstrækkeligt kundekendskab til en del af kunderne, hvilket er et krav i henhold til hvidvaskloven. Det er ligeledes Finanstilsynets opfattelse, at flere af disse kunder skulle havde været underlagt en skærpet kundekendskabsprocedure, uden at dette er sket. Derudover har Finanstilsynet på baggrund af en stikprøvegennemgang blandt andelskassens alarmer udløst af andelskassens overvågningssystem konstateret, at andelskassen ikke i tilstrækkeligt omfang har behandlet og undersøgt komplekse og usædvanlige transaktioner.

Andelskassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Københavns Andelskasse har de seneste 1-2 år foretaget en hurtig omlægning af forretningsmodellen, så den nu også omfatter en for et mindre pengeinstitut bred vifte af aktiviteter: Forbrugslån, investeringskreditter, handel med unoterede værdipapirer og andre investeringsaktiviteter samt samarbejder med fintech-virksomheder. Finanstilsynet vurderer, at andelskassens forretningsmodel er uholdbar, da den i for høj grad er baseret på udlån af ringe bonitet til en snæver personkreds omkring ejerne af andelskassen, ligesom der har været betydelig uro omkring ledelsen. På baggrund af de styringsmæssige mangler modtog andelskassen påbud om, at den skal have tilstrækkelige kompetencer og ressourcer. Andelskassen modtog endvidere påbud om, at forretningsmodellen på tilstrækkelig vis skal afgrænse det ønskede virksomhedsområde. Basisindtjeningen er negativ, og andelskassen fik en risikooplysning om, at den har påtaget sig betydelige risici, som ikke modsvares af indtjening. Der er således en ikke ubetydelig risiko for solvensproblemer inden for 1-2 år ved den aktuelle solvensoverdækning på under 3 procentpoint. Andelskassen bør derfor iværksætte tiltag, der øger kapitaliseringen, reducerer risici og øger indtjeningen. Andelskassens ellers fornuftige kapitalmæssige overdækning forsvandt i løbet af 2016, og pr. 1. januar 2017 opfyldte den ikke sit solvensbehov. Andelskassen havde ikke selv inden inspektionen identificeret, at den ikke opfyldte solvensbehovet. I juni 2017 blev der tilført hybrid kernekapital, der medførte, at andelskassen overholdt alle kapitalkrav, men med en lav kapitalmæssig overdækning. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen 77 udvalgte udlån.

Københavns Andelskasse (herefter Københavns Andelskasse eller andelskassen) i forbindelse med handel med unoterede aktier ikke har efterlevet bekendtgørelsens krav om at gennemføre en fyldestgørende hensigtsmæssighedstest forud for, at andelskassens kunder afgav en ordreanmodning. jf. lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 2, Københavns Andelskasse at sikre, at andelskassen efterlever investorbeskyttelsesbekendtgørelsens krav om gennemførelse af en hensigtsmæssighedstest, jf. bekendtgørelsens §§ 17 og 18, således at andelskassen forud for, at en detailkunde afgiver en ordreanmodning om en handel med unoterede aktier, hvor andelskassen ikke yder personlig investeringsrådgivning, at gennemføre en fyldestgørende vurdering af kundens kendskab og erfaring med investeringsområdet, i form af en hensigtsmæssighedstest. endelig i henhold til investorbeskyttelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at andelskassen i afregningsnotaen til nogle kunder har givet fejlagtige og vildledende oplysninger om den unoterede akties kompleksitet, samt om andelskassens forpligtigelse til at vurdere handlens hensigtsmæssighed. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Københavns Andelskasses forretningsmodel har traditionelt været baseret på udlån til privatkunders køb af andelsboliger samt øvrige udlån til privatkunder. Andelskassen er imidlertid påbegyndt en hurtig omlægning af forretningsmodellen, så den nu i langt højere grad også omfatter forbrugslån, investeringskreditter, handel med unoterede værdipapirer og andre investeringsaktiviteter samt samarbejder med fintech-virksomheder. Finanstilsynet fandt flere væsentlige mangler ved ledelsens arbejde. Således var grundlaget for flere af ledelsens beslutninger og bevilgede udlån mangelfuldt, da der i vidt omfang ikke var foretaget tilstrækkelige analyser af risiciene eller vurderinger af juridiske konsekvenser. Andelskassen manglede derfor overblik over risiciene i flere store udlån og havde begået flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning. Ledelsen har derfor udvist manglende omhu og udøvet uforsvarlig kreditgivning. Bestyrelsen har desuden behandlet emner med deltagelse af bestyrelsesmedlemmer og andre, som på grund af interessekonflikter og inhabilitet ikke burde have været til stede. Andelskassen har i vidt omfang benyttet sig af eksterne konsulenter ved bestyrelsesmøder, uden at deres roller har været nærmere beskrevet eller afgrænset. Derved er der en ikke uvæsentlig risiko for, at der er sket videregivelse af fortrolige oplysninger, som ikke lovligt kan videregives. Finanstilsynet fandt herudover rapporteringen til bestyrelsen på kreditområdet og markedsrisikoområdet mangelfuld. Andelskassen modtog derfor flere alvorlige påbud om at rette op på disse forhold samt et påbud om at sikre, at andelskassens ledelse opnår den fornødne viden til at kunne sikre en forsvarlig drift af andelskassen. Andelskassen modtog herudover flere påbud om oprettelse og tilretning af skriftlige retningslinjer på kreditområdet, markedsrisikoområdet og likviditetsområdet.

Københavns Andelskasse er et mindre pengeinstitut med Storkøbenhavn som sit primære virkeområde. Andelskassens forretningsmodel er i overvejende grad bygget op omkring udlån til privatkunders køb af andelsboliger samt øvrige udlån til privatkunder. Udlån til privatkunder udgør således 87 pct., mens udlån til erhvervskunder udgør 13 pct. Andelskassen har i løbet af det seneste år skiftet direktør flere gange og har fået en række nye medlemmer af bestyrelsen, hvilket har gjort det vanskeligt at fastholde viden omkring andelskassens administration, forretning, procedurer samt risikostyring. Andelskassen modtog derfor påbud om at genopbygge og sikre denne viden om driften af andelskassen. Andelskassen havde under den tidligere ledelse i 2013 en periode med meget kraftig udlånsvækst. Finanstilsynet havde derfor ved undersøgelsen bl.a. særlig fokus på udlån bevilget i denne periode, da kraftig udlånsvækst erfaringsmæssigt er set forbundet med ringere kreditbonitet. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen 115 af andelskassens udlån større end 2 pct. af kapitalgrundlaget, 4 særligt udvalgte udlån samt en stikprøve på 46 tilfældigt udvalgte udlån. Der blev i alt gennemgået udlån for ca. 179 mio. kr., svarende til 62,3 pct. af den samlede udlånsmasse. Derudover blev samtlige udlån med bestyrelsen og direktionen gennemgået. Finanstilsynets konstaterede objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 5 udlån, hvor andelskassen ikke tidligere havde konstateret OIV. Finanstilsynet fandt behov for yderligere nedskrivning på i alt 266.000 kr. på de gennemgåede udlån. Finanstilsynet konstaterede også, at den del af andelskassens udlån, som var bevilget efter andelskassens iværksættelse af sin kraftige udlånsvækst i 2013, generelt var af en ringere kvalitet end de øvrige udlån.

Finanstilsynet har efter forelæggelse for tilsynets bestyrelse politianmeldt Københavns Andelskasse for i mindst 31 tilfælde at have lånefinansieret kunders køb af andelsbeviser i andelskassen. Det er forbudt for et andelskasse at yde lån til køb af andelsbeviser i andelskassen. Finanstilsynet kom i forbindelse med en inspektion i besiddelse af oplysninger om, at Andelskassen i forbindelse med at kunder optog andelsboliglån, også havde lånt penge i andelskassen til at købe andelsbeviser. Kunderne har typisk erhvervet disse beviser for at opfylde betingelsen for at få et andelsboliglån til en favorabel rente. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Ud fra en risikovurdering lagde Finanstilsynet vægt på kapitaldækningsområdet, ledelsens arbejde, kreditområdet, herunder gennemgang af kreditpolitik og forretningsgange, samt likviditetsområdet. Københavns Andelskasse er et mindre pengeinstitut med Storkøbenhavn som sit primære virkeområde. Andelskassens forretningsmodel er i langt overvejende grad bygget op omkring udlån til privatkunders køb af andelsboliger samt øvrige udlån til privatkunder. Andelskassen har på trods af en beskeden solvensmæssig overdækning, en skrøbelig kapitalstruktur samt flere risikooplysninger fra Finanstilsynet om risiciene herved realiseret en meget høj udlånsvækst i 2013. Ved undersøgelsen gennemgik Finanstilsynet 43 udvalgte udlån. Gennemgangen omfattede bl.a. alle de udlån, som Finanstilsynet på forhånd havde vurderet kunne have betydning for andelskassens solvensbehov og nedskrivningsbehov. De gennemgåede udlån udgjorde ca. 57 mio. kr., svarende til 18,7 pct. af andelskassens samlede udlån. Andelskassens kraftige vækst i 2013 er hovedsageligt sket inden for andelskassens primære forretningsområde, og andelskassen har stadig generelt en høj sikkerhedsdækning på udlån, hvor andelskassen har taget pant i andele ved andelsboligfinansiering. Det står dog samtidigt klart, at den høje udlånsvækst har medført en ringere bonitet blandt de udlån, som er bevilget under andelskassens kraftige vækst. I vækstperioden har andelskassen endvidere påtaget sig en række problematiske udlån uden for andelskassens forretningsmodel. Udlånene er fortsat behæftet med væsentlige usikkerheder og har medført væsentlige nedskrivninger for andelskassen. Bevillingen af disse udlån har desuden medført, at andelskassen væsentligt overskrider den tilladte grænse for store eksponeringer på 25 pct. af kapitalgrundlaget. Finanstilsynet fandt samlet et yderligere nedskrivningsbehov på 340 t.kr. i 6 af de gennemgåede udlån.

Finanstilsynet har som led i det løbende tilsyn med Københavns Andelskasse konstateret, at andelskassen pr. 2. kvartal 2013 overskrider tilsynsdiamantens grænseværdier for udlånsvækst og likviditetsoverdækning. Andelskassen har de seneste år haft en høj udlånsvækst i forhold til sammenlignelige institutter. I forlængelse af Finanstilsynets inspektion i februar 2013 modtog andelskassen på den baggrund en risikooplysning om, at en kontinuerlig høj udlånsvækst kan øge risikoen for svigt i de interne kontroller og procedurer. Københavns Andelskasses udlånsvækst er pr. 2. kvartal opgjort til 46,2 pct., hvilket er en kraftig overskridelse af Finanstilsynets grænseværdi for udlånsvækst på maksimum 20 pct. Københavns Andelskasse har over for Finanstilsynet anført, at udlånsvæksten er sket på baggrund af en større kundetilgang end forventet, og at der efterfølgende er iværksat tiltag for at begrænse kundetilgangen. Københavns Andelskasse har fået en risikooplysning om overskridelse af tilsynsdiamantens grænseværdi for udlånsvækst på 20 pct. Risikoen forøges af, at andelskassen har en begrænset kapitaloverdækning og en relativt smal og dermed skrøbelig organisation til at håndtere det øgede forretningsomfang. Andelskassen bør i forlængelse heraf nedbringe sin udlånsvækst. På baggrund af overskridelsen har Finanstilsynet intensiveret overvågningen. Det betyder, at andelskassen skal: indsende en nærmere redegørelse for de iværksatte tiltag til begrænsning af udlånsvæksten. herunder redegøre for hvilke tiltag andelskassen vil tage, hvis de iværksætte tiltag ikke virker efter hensigten, indsende udvalgte nye engagementer med henblik på vurdering af deres bonitet, samt indsende en redegørelse for solvensbehovet i lyset af den høje udlånsvækst, herunder hvor meget solvensbehovet skal øges, hvis udlånsvæksten ikke nedbringes markant. Endelig skal andelskassen indsende en samlet redegørelse for udviklingen i udlånet pr.

Undersøgelsen var en fuld undersøgelse, hvor alle væsentlige områder i andelskassen blev undersøgt. Københavns Andelskasse er et mindre pengeinstitut med Storkøbenhavn som sit primære virkeområde. Udlån sker hovedsageligt til privatkunder, primært i forbindelse med køb af andelsboliger. Udlån til private udgør således ca. 82 pct. af de samlede udlån og garantier, og ca. 70 % af andelskassens de samlede udlån og garantier vedrører finansiering af andelsboliger. Finanstilsynet vurderer, at andelskassen generelt har en høj sikkerhedsdækning i disse engagementer via pant i låntagernes andele i andelsboligforeningerne. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen de 41 største engagementer, andelskassens engagementer med direktionen og bestyrelsen, samt en stikprøve på 49 tilfældigt udvalgte engagementer mellem 250.000 kr. og 1,15 mio. kr. Denne gennemgang svarede til ca. 50 pct. af den samlede udlånsmasse. Finanstilsynet vurderede i flere tilfælde, at kreditkvaliteten af de gennemgåede engagementer var lavere end andelskassens egen vurdering. Finanstilsynet fandt dog ikke behov for yderligere nedskrivninger på de gennemgåede engagementer. Andelskassens basisindtjening har de seneste år ligget under gennemsnittet for sammenlignelige institutter (pengeinstitutter i gruppe 4). Det samme gør sig dog også gældende for andelskassens akkumulerede nedskrivninger, som også ligger væsentligt under gennemsnittet for institutter i gruppe 4. Som nævnt ovenfor fandt tilsynet nedskrivningerne tilstrækkelige. Andelskassen har således i de seneste år haft en beskeden indtjening på sine udlånsaktiviteter, men tabene herpå har i samme periode ligeledes været beskedne. Københavns Andelskasse har de seneste år haft en høj udlånsvækst i forhold til sammenlignelige institutter og budgetterer ligeledes med en høj udlånsvækst for 2013.

Inspektionen var en funktionsundersøgelse, og det vil sige en undersøgelse af udvalgte områder i pengeinstituttet. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Finanstilsynet gennemgik andelskassens 56 største udlånsengagementer samt alle udlånsengagementer med andelskassens direktion og bestyrelse. Derudover blev andelskassens kreditpolitik og forretningsgangene på kreditområdet gennemgået. Andelskassens forretningsmodel er karakteriseret ved ydelse af lån til privatkunder i Storkøbenhavn i forbindelse med køb primært af andelslejligheder. Det er tilsynets vurdering, at andelskassens engagementer er forholdsvist godt afdækket sikkerhedsmæssigt, og at kundemassens bonitet ved undersøgelsen var over gennemsnittet set i forhold til sammenlignelige institutter. Andelskassen fik et påbud om at vurdere et eventuelt nedskrivningsbehov på et enkelt engagement ultimo september 2010. Københavns Andelskasse har på baggrund af Finanstilsynets observationer på undersøgelsen revurderet solvensbehovet pr. 30. juni 2010. Andelskassen har herefter opgjort dette til 10,4 procent. Den faktiske solvens pr. 30. juni var 16,9 procent. Finanstilsynet har taget den nye opgørelse af solvensbehovet til efterretning. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.