Aalborg Boldspilklub A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 4 afgørelser om Aalborg Boldspilklub A/S fra Finanstilsynet, den seneste 18. maj 2021.

Påtale — 18. maj 2021
Finanstilsynet

Finanstilsynet påtaler den 18. maj 2021 Aalborg Boldspilklub A/S for ikke hurtigst muligt at offentliggøre intern viden, jf. artikel 17, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen og for ikke i tilstrækkelig grad at have opfyldt pligten til at føre insiderlister, jf. artikel 18, stk. 1. Den 14. januar 2020 modtog Aalborg Boldspilklub (herefter AaB) et tilbud fra F.C. København (herefter FCK) om køb af AaB-spilleren [navn]. Tilbuddet var under AaB’s forventninger, og AaB indgik derfor i nye forhandlinger med FCK. I perioden fra 14. januar 2020 til 19. januar 2020 havde AaB’s administrerende direktør [navn] og FCK’s manager Ståle Solbakken en korrespondance over SMS, hvor de diskuterede, hvordan de videre forhandlinger omkring et muligt spillersalg af [navn] skulle forløbe. [navn] præsenterede i korrespondancen en forventet salgspris og accepterede at mødes med FCK den 20. januar 2020 på betingelse af, at Ståle Solbakken forhøjede sit oprindelig bud for [navn]. [navn] valgte herved at indgå i realitetsforhandlinger med FCK omkring et muligt salg af [navn]. Parterne mødtes den 20. januar 2020, her fremsatte FCK et nyt tilbud, der var af en sådan størrelsesorden, at AaB’s direktør indgik en betinget aftale om salg af [navn]. Aftalen var betinget af bestyrelsens accept samt en række andre forhold. Den 21. januar 2020 gav bestyrelsen deres accept til salget af [navn], under de vilkår som parterne havde forhandlet på plads. AaB og FCK var enige i vilkårene for salget og underskrev transferaftalen den 22. januar 2020. Aftalen var betinget af [navn] accept af personlige forhold.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Politianmeldelse eller bøde — 7. august 2018
Finanstilsynet — 30.000 kr.

Den 26. januar 2018 politianmeldte Finanstilsynet Aalborg Boldspilklub A/S for overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen. Aalborg Boldspilklub A/S har vedtaget et bødeforelæg på 30.000 kr. Finanstilsynet anmeldte Aalborg Boldspilklub A/S (AaB) for i forbindelse med lækage af intern viden ikke i tilstrækkelig grad at have orienteret markedet herom og for ikke at have oprettet og ajourført insiderlister. AaB har valgt at vedtage et bødeforelæg på 30.000 kr. for Markedsmisbrugsforordningens artikel 17, stk. 7, og artikel 18, stk. 1, litra a og stk. 3, litra a. - d. jf. lov om kapitalmarkeder § 249, stk. 1. Dette resume er offentliggjort i medfør af § 234, stk. 1, nr. 4, i lov om kapitalmarkeder. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Politianmeldelse eller bøde — 26. januar 2018
Finanstilsynet — 30.000 kr.

Finanstilsynets beslutning af 25. januar 2018. Sagen har været forelagt Finanstilsynets bestyrelse. Finanstilsynets beslutning af 25. januar 2018. Sagen har været forelagt Finanstilsynets bestyrelse. Aalborg Boldspilklub A/S har vedtaget et bødeforlæg på 30.000 kr. I februar 2017 havde Aalborg Boldspilklub A/S en forhandling med den kinesiske fodboldklub Henan Jianye Football Club Co., Ltd om salg af en AaB-spiller, [navn]. Den 15. februar 2017 skete der lækage af oplysninger om forhandlingerne og salgsprisen på hjemmesiden www.bold.dk. I selskabsmeddelelsen fra selskabet samme dag bekræftede Aalborg Boldspilklub A/S, at de var i forhandlinger om salget af Bassogog. Aalborg Boldspilklub A/S nævnte ikke salgssummen på knap 45 mio. kr. eller hvilken påvirkning salget ville få på selskabets forventninger, på trods af, at prisen allerede var kendt af markedet som følge af artiklen på www.bold.dk. Det er Finanstilsynets vurdering, at rygtet i markedet omkring forhandlingerne og salgsprisen var så tilstrækkeligt præcis, at Aalborg Boldspilklub A/S som følge af artikel 17, stk. 7, i markedsmisbrugsforordningen var forpligtet til at videregive den fulde interne viden til offentligheden. Der er dermed sket en overtrædelse af artikel 17, stk. 7, i markedsmisbrugsforordningen. Finanstilsynet finder endvidere, at der er sket overtrædelse af artikel 18, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen omkring pligten til at oprette og ajourføre insiderlister, idet Aalborg Boldspilklub A/S ikke har kunnet indsende en korrekt udfyldt permanent insiderliste og ikke har oprettet en hændelsesbaseret insiderliste i forbindelse med den interne viden omkring salget af Bassogog. Finanstilsynet bemærker, at Aalborg Boldspilklub A/S er uenig i, at der er sket overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Politianmeldelse eller bøde — 12. maj 2015
Finanstilsynet — 15.000 kr.

Aalborg Stiftstidendes Fond har den 7. maj 2015 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 15.000 kr. tildelt af Finanstilsynet for i to tilfælde at have overtrådt § 29, stk. 1 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 93, stk. 1, ved i et tilfælde for sent at have givet meddelelse til Aalborg Boldspilklub A/S om ændringer i Nordjyske Holding A/S’ besiddelse af aktier i selskabet, og i et tilfælde ikke at have indberettet til Finanstilsynet samtidig med meddelelsen til Aalborg Boldspilklub A/S. Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at der er tale om flere overtrædelser. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Aalborg Boldspilklub A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Aalborg Boldspilklub A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet