Erhvervsstyrelsen

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · offentlig myndighed

Vi har fundet 5 afgørelser om Erhvervsstyrelsen fra Datatilsynet og Finanstilsynet, den seneste 13. juni 2024.

Påtale — 13. juni 2024
Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen har som led i regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder foretaget en kontrol af årsrapporten for 2021 og 2022 for A/S Storebæltsforbindelsen. Årsregnskaberne er aflagt efter IFRS samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede virksomheder. Styrelsens kontrol af årsrapporterne gav anledning til, at styrelsen har givet virksomheden en påtale for, at virksomheden ikke havde medtaget oplysninger om den benyttede værdiansættelsesmetode og inputtene brugt til dagsværdimålingen ved værdiansættelse af genudlån fra den danske stat. Styrelsen har udelukkende påtalt dette forhold, da fejlen er korrigeret i årsrapporten for 2023, som er offentliggjort inden styrelsen har truffet sin endelige afgørelse. Styrelsens kontrol af årsrapporterne gav ligeledes anledning til, at styrelsen har givet virksomheden en påtale for, at virksomheden ikke har oplyst korrekt om virksomhedens genudlån fra den danske stat herunder givet mangelfulde oplysninger om transaktioner med virksomhedens nærtstående parter. Styrelsen har udelukkende påtalt dette forhold, da fejlen er korrigeret i årsrapporten for 2022, som er offentliggjort, inden styrelsen har truffet endelig afgørelse. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påtale — 9. februar 2023
Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen har som led i regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder foretaget en kontrol af årsrapporten for 2021 for Trifork Holding AG. Virksomheden er et schweizisk selskab, som har kapitalandele optaget til handel i Danmark. Koncernregnskabet er aflagt efter International Financial Reporting Standards, IFRS. Årsregnskabet og ledelsesberetningen er aflagt efter schweizisk GAAP. Det fremgår af § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen om udsteders oplysningsforpligtelser (bekendtgørelse nr. 1173/2017), at årsregnskabet og ledelsesberetningen m.v. fra tredjelandsudstedere skal udarbejdes efter de samme regler, som ville gælde for udstedere hjemmehørende i Danmark. Der kan dog undtages fra disse bestemmelser, hvis den benyttede regnskabsmæssige begrebsramme er ækvivalensgodkendt, jf. kapitalmarkedslovens § 26, stk. 4. Da schweizisk GAAP ikke er ækvivalensgodkendt, har Erhvervsstyrelsen vurderet, at virksomheden skal anvende årsregnskabsloven for så vidt angår de dele af årsrapporten, som ikke aflægges efter IFRS, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen om udsteders oplysningsforpligtelser. Virksomheden har offentliggjort korrigerende/supplerende information i form af en børsmeddelelse af 12. december 2022 indeholdende årsregnskab udarbejdet i henhold IFRS og de supplerende bestemmelser i årsregnskabsloven for regnskabsklasse D. Virksomheden har samtidig suppleret ledelsesberetningen, så den opfylder årsregnskabslovens krav. Da har virksomheden således har korrigeret de konstaterede fejl, har styrelsen alene påtalt forholdene. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Kritik — 6. juli 2021
Datatilsynet

Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor en borger den 25. juni 2020 har klaget til tilsynet over, at Erhvervsstyrelsen har optaget en telefonsamtale mellem ham og styrelsen uden samtykke. Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en borger klagede over, at Erhvervsstyrelsen havde optaget en telefonsamtale mellem ham og styrelsen uden først at have indhentet et samtykke hertil. Under sagen kom det frem, at Erhvervsstyrelsen siden den 1. juni 2018 havde optaget samtlige indgående telefonopkald til styrelsens kundecenter. Optagelserne blev foretaget med det formål, at have dokumentation ved indgivelse af politianmeldelse med henblik på at beskytte medarbejderne i styrelsens kundecenter mod trusler mv., og til brug for oplæring og løbende uddannelse af kundecenterets medarbejdere af hensyn til myndighedens vejledningspligt. Datatilsynet fandt – efter at sagen havde været forelagt Datarådet – at Erhvervsstyrelsens generelle praksis, hvorefter der uden undtagelse skete optagelse af telefonsamtaler med borgere, virksomheder mv., som ringede ind til styrelsen for råd og vejledning, ikke kunne anses for af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Datatilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at det – bl.a. henset til Erhvervsstyrelsens myndighedsopgaver – måtte antages at have undtagelsens karakter, at borgere og virksomheder ringede ind og truede styrelsens medarbejdere i en sådan grad, at styrelsen ville foretage politianmeldelse. Datatilsynet fandt endvidere, at Erhvervsstyrelsens optagelse af telefonsamtaler til brug for kvalitets- og uddannelsesmæssige formål kun kunne ske på baggrund af et samtykke fra de registrerede. af Erhvervsstyrelsens behandling af personoplysninger i forbindelse med optagelse af telefonsamtaler.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Datatilsynet
Påbud — 30. juli 2020
Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen har som led i regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder foretaget en gennemgang af delårsrapporten for 1. halvår 2019 for P/F Atlantic Petroleum. Delårsrapporten er aflagt efter IAS 34 samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede virksomheder. Virksomheden har i delårsrapporten for 1. halvår 2019 ikke oplyst om de væsentligste forudsætninger for opgørelsen af dagsværdien af et betinget tilgodehavende vedrørende salget af virksomhedens andel af et oliefelt. I henhold til IAS 34, afsnit 16A, litra j, skal virksomheden give de oplysninger om dagsværdimålinger, som kræves af IFRS 13, afsnit 91-93h, 94-96 og 99. Virksomheden har i årsrapporten for 2019, som blev offentliggjort den 31. marts 2020, beskrevet de væsentligste forudsætninger for opgørelsen af dagsværdien af det betingede tilgodehavende. Styrelsen har på den baggrund vurderet, at regnskabsbrugerne er oplyste om de benyttede forudsætninger, hvorfor styrelsen har påbudt virksomheden tillige at oplyse de væsentlige forudsætninger i fremtidige delårsrapporter. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påtale — 20. juni 2018
Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen har som led i regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder foretaget en gennemgang af årsrapporten for 2016/17 for egetæpper a/s. Koncern- og årsregnskabet for 2016/17 er aflagt efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder. Erhvervsstyrelsen har den 4. juni 2018 truffet følgende afgørelse vedrørende årsrapporten for 2016/17 for egetæpper a/s, jf. årsregnskabslovens § 159 a, stk. 5 og 6, sammenholdt med årsregnskabslovens § 161. ikke i balancen har klassificeret forpligtelser vedrørende køb af resterende kapitalandele i Bentzon Carpets ApS og Hammer Tæpper A/S som kortfristet gæld, jf. IAS 1, afsnit 69, litra d, idet egetæpper a/s ikke besidder en ubetinget ret til at udskyde betaling udover 12 måneder; ikke i noterne har oplyst renteomkostninger og afskrivninger for hvert rapporteringspligtigt segment, jf. IFRS 8, afsnit 23, litra (d) og (e), idet disse poster indgår i segmentresultatet; ikke i pengestrømsopgørelsen har præsenteret bruttoindbetalinger fra optagelse af ny langfristet gæld, jf. IAS 7, afsnit 21; ikke har klassificeret kapitalandel i Foamtex ApS som et joint venture, jf. IFRS 12, afsnit 1; og ikke har præsenteret bruttoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i hoved- og nøgletalsoversigten, jf. årsregnskabslovens §101, stk. 1. Virksomheden har ændret de påtalte forhold i delårsrapporten for 3. kvartal 2017/18 offentliggjort den 15. marts 2018. Delårsrapporten er aflagt efter IAS 34 Præsentation af delårsrapporter som godkendt af EU og danske oplysnings-krav for børsnoterede virksomheder. Da forholdene således er berigtiget, har styrelsen alene valgt at påtale overtrædelserne. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Overvåg Erhvervsstyrelsen (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Datatilsynet · Finanstilsynet